Plader

Camilla Munck/Moogie Johnson: Unlike You

Skrevet af Troels Mads

Lad dig ikke narre af det ucharmerende og lidet informative cover. Her er masser af nærvær, varme, indhold og lytteoplevelse, når Camilla Munck og Moogie Johnson tænder ild i lejrbålet. Men det kræver tålmodighed at finde frem til deres refugium på prærien.

Efter udgivelsen af det danske, alternative country-ensemble Wynonas kritikerroste, anden plade, Santiago, stod det medlemmerne klart, at de kunstneriske ambitioner stak i flere retninger, end der var plads til under bandleder Jesper Tullins paraply. Bruddet var beklageligt, men forståeligt.

Allerede længe inden det kom så vidt, havde bassist Moogie Johnson og sangerinde Camilla Munck fundet sammen i en duo, der gav en række løfterige og intime koncerter rundt om på de københavnske spillesteder. Det var derfor også naturligt, at samarbejdet mundede ud i en plade, Unlike You, der ramte butikkerne for nogle uger siden.

Slægtskabet til Wynona er straks til at få øje på, om end instrumenteringen er langt mere sparsom og af gode grunde ikke besidder det samme patosfyldte schwung som hos det gamle moderband. Men man fornemmer stadig præriens åbne vidder, dens mulighedsrum og tristessen som grundlæggende præmis for musikken. Det er stadig country af den slags, der kaldes alternativ med et strejf af en særlig nordisk sensibilitet. Genren kaldes under tiden, lidt spøgefuldt, men også meget rammende, nordicana. Det er altså et forsøg på at tage den store, amerikanske singer/songerwriter-tradition til sig og i tilgift give den et dansk særpræg.

Fordelen ved at fare sent i blækhuset med en anmeldelse er, at der kan bruges spaltemillimeter på at undersøge, hvad de øvrige medier mon havde at sige om pladen. De har været sjældent enige over en kam, når de har kaldt den “god” og “glimrende”, når de har kaldt Camilla Muncks stemme “interessant”, og når de har givet pladen skudsmålet “over middel”. Og så har anmeldelserne gennemgående været meget kortfattede.

Det forstår man godt – selv efter adskillige gennemlytninger. Der er nemlig ikke så forfærdeligt meget mere at sige. Unlike You er en rigtig god plade.

Dens grundlæggende mission er lykkedes med de meget sparsomme virkemidler, der har været den til rådighed. Camilla Munck beviser til overmåde, at hun besidder en af Danmarks p.t. mest spændende vokaler, og Moogie Johnson overbeviser i rollen som musikalsk sparringspartner. Guitar, piano/orgel, bas, glockenspiel og sørme også lidt elektronisk krimskrams er spredt med velovervejet mådehold ud over pladen, så ikke et anslag eller en frasering virker hverken forceret eller overflødig.

Og så burde den hellige gral jo være velforvaret. Og det er den vel sådan set også. Alligevel mangler de 11 sange, der tekstligt primært kredser om opbrud og tabt nærvær – den svære kærlighed, altså – et eller andet for for alvor at folde sig ud og få luft under vingerne.

Produktionen overbeviser ikke helt med lidt for mange lokale udsving, der truer værkets samlede kvalitet. Den svinger fra det krystalklare til det lettere mudrede og ender med et mindre forklaringsproblem (f.eks. “Ease Me” over for “Home”). Det er, som om ambitionsniveauet ligger lige en tand over, hvad realiseringen af materialet rent faktisk kan bære. Og så kunne man med en vis ret også gøre den indsigelse, at udtrykket trods alt savner variation.

Dor at nå helt ind til kernen kræves så megen tålmodighed, at det er lige før, det truer med at blive anstrengende. Kritikpunkterne her skal ikke misforstås. Det står ikke til at rokke, at Unlike You er et helt igennem tilfredsstillende udspil, der nok er værd både at investere i og tilbringe de kommende efterårs- og vinternætter i selskab sammen med, men der mangler altså lige det dér udefinérbare sidste, før end Unlike You kravler op over skudsmålet “over middel”.

★★★★☆☆

Deltag i debat