Plader

The Good North: Life Outside Our Walls EP

Skrevet af Mikkel Mortensen

Ikke helt ueffen Smiths-inspireret emo fra USA.

“What the next big thing ought to sound like…”
Ovenstående er ikke undertegnedes mening, men derimod de første ord i pressemeddelelsen til The Good Norths nye ep, Life Outside Our Walls. Passer det? Tja, den slags er som regel ikke nemt at spå om, men det skulle dog undre dybt, hvis “the next big thing” skulle være et emoband med tydelig inspiration fra The Smiths. Men man ved jo aldrig.

Det skulle dog være mærkeligt, hvis The Good North på nogen måde skulle få et gennembrud på baggrund af denne ep. Først og fremmest er den udgivet på et lille amerikansk label og vil dermed ikke få særligt meget opmærksomhed, og samtidig er den heller ikke god nok til at sende The Good North op i de højere luftlag.

The Good North har dog med Life Outside Our Walls leveret fem sange, der til tider viser potentiale.
Ep’en åbnes af “Not Feeling It”, der mest af alt lyder som et gendannet The Smiths, der har besluttet sig for at spille emo. Sanger Luke O’Neil lyder ikke helt ulig en vis Morrissey, og guitarist Alex Jorge fyrer fængende guitarriffs af sted, som var han Johnny Marr på speed. Endvidere er O’Neils tekster mindst lige så sørgelige og desillusionerede som Morrisseys, men desværre uden førnævntes sorthumoristiske og ironiske vid, så de kommer nemt til at virke en anelse selvmedlidende, hvor ærlige de end er.

“Always Works Out Wrong” begynder med ekkofyldte guitarer i verset, før de mere fræsende ditto tager over i det velfungerende omkvæd. Sangen er måske ikke helt så catchy som “Not Feeling It”, men den har til gengæld en større intensitet end sin forgænger, og Luke O’Neil synger med en sådan indlevelse, at det er svært ikke at blive grebet. I midtempo-sangen “The Weight Around Your Neck” står O’Neils indlevelse endnu en gang side om side med en stærk melodi og sørger for, at sangen skaber en både smuk og gribende stemning.

Efter den glimrende start går det dog galt for The Good North. “The Art of Translation” er meget uptempo, men desværre har bandet glemt melodien i farten, og intensitet er der heller ikke meget af. “My Heart Is Over Trying to Play Dead” præges af utroligt smukke guitarriffs fra Jorges hånd, men desværre er melodien endnu engang fraværende, så de smukke riffs kommer til at stå som sangens eneste positive element.

Denne EP gør nok ikke The Good North til “the next big thing”, men hvis deres ambitionsniveau er lidt mere jordnært, f.eks. at blive et godt emoband, så er de ganske tæt på, eftersom de for så vidt har styr på genrens grundelementer: gode guitar-drevne sange og en forsanger, der på passende emotionel vis formår at formidle teksterne til publikum. Kan bandet få lidt mere styr på sangskrivningen, en strammere kvalitetskontrol, skrive nogle velfungerende ballader og så lige bede Luke O’Neil om nogle mindre sortsynede tekster, kunne man sagtens forestille sig, at deres næste udspil vil kunne være på et niveau, der ville fortjene endnu flere U’er.

★★★½☆☆

Deltag i debat