Artikler

Hvorfor cd-coveret er et frygteligt produkt

Det er disse små, nær-kvadratiske plastikhylstre, der skal holde vores musik i sikker behold, når vi ikke lytter til den. Men cd-coveret er et frygteligt produkt. Klik dig ind, og læs de mange ulyksageligheder, som du med stort sikkerhed selv har døjet med. Der er flere, end man umiddelbart skulle tro. (16.12.04)

Vi elsker musik. Men for at nå ind til musikken, må vi først kæmpe med den beskyttende emballage, der holder materialet indpakket – i visse kredse kaldt cd-covers. Der er mange grunde til at se sig gal i skralden på disse tingester. Måske er nedenstående brokkeriudfald det endelige udslag, der får mig til at skifte over til vinyl. Alle I vinylentusiaster kan i hvert fald glæde jer over alt det besvær, som I slipper for. Lad os springe ud i det…

En knækket cirkel af pinde
Denne hændelse skal nævnes først, eftersom det er den mest irriterende, og det til trods for at det blot drejer sig om så bittesmå ting. Jeg refererer til den lille cirkel af pinde i coveret, der holder cd’en på plads. Det er dybt frustrerende at åbne en splinterny cd, hvorefter 10 afrevne stumper lander i din håndflade. Hvorfor sker dette hele tiden? Det værste ved denne defekt er, at den forhindrer coveret i at passe førsteprioriteten i sit arbejde, nemlig at holde plastikskiven på plads, så den ikke konstant falder ud. Gad vide hvor vanskeligt det egentlig er at designe en lille, solid plastikforhøjning der stemmer overens i mål med cd’ens midterhul?

Når cirklen af pinde ikke vil give slip
Du står med din nyindkøbte cd og er klar til at lytte til den. Men du må ikke… den lille cirkel af stumper nægter nemlig hårdhændet at slippe cd’en. Du aser og maser og bemærker samtidig, hvorledes cd’en bliver stadigt skarpere bueformet. Du ved, du er nødt til at give slip for at forhindre lyden af knækket plastik. Gad vide hvor mange der i deres stædighed er blevet inde i kampen for kun i sidste ende at stå med to halve stykker?

De små coverarme
På indersiden af det forreste stykke transparente plastik er placeret fire arme, der skal holde det til cd’en trykte cover på plads. Mangen en gang finder jeg mig selv i en kamp på liv og død med et mangesidet cover, der er så tykt, at det flænses i kanten på sin vej tilbage i cd-coveret. Og af og til sværger jeg på, at de fire arme har deres eget liv. De synes i hvert fald ofte at bladre sig ind mellem coverets sider, så det bliver krøllet og forrevet i ryggen, og det kræver dernæst et små-kirurgisk indgreb for at få det ud igen. Samme sted i cd-coveret har man placeret to “bomme”, som ligeledes skal holde det trykte cover på plads. Trods deres højde på blot en enkelt millimeter volder de store problemer, når coveret skal ud. Et lyskryds med kronisk rødt for alle retninger giver næppe mening.

Klistermærker og deres efterladenskaber
Hvis du hører til typen, der fra tid til anden køber cd’er, der indeholder et hit eller to, så ved du, at pladeselskabet i de fleste tilfælde finder på at pryde dit cd-cover med et reklamerende klistermærke. Og du ved sikkert også, at de er kropumulige at pille af igen, uden at de efterlader sig et stykke lim, der for øvrigt stadig er velfungerende. Så det er kun et spørgsmål om tid, før dit cd-cover bliver prydet med hår og nullermænd.

Tyverialarmer
For den magnetiske tyverialarm gælder samme effekt som ved klistermærket. Skulle det lykkes dig at fjerne den, kan du i det mindste trøste dig ved tanken om, at den i det mindste sad omme i samme rum som bagcoveret. Eller vent… for overhovedet at kunne komme af med tingesten, må du flå coveret fra hinanden som en modvillig østers – en disciplin som jeg personligt er blevet ret skrap til med tiden.

Når et cover har dobbelt ansvar
Cd-formatet har været på markedet siden 1982, og det er stadig ikke lykkedes nogen at blive enige om et fælles system til cd-covers med plads til to skiver. I de fleste covers er hver cd placeres på hver side sin af den dobbelte holder, som har en slags flip-og-åbn-mekanisme. Men fra hvilken side skal man skal åbne? Fra højre mod venstre som når man bladrer en side i en bog – eller omvendt? Uanset hvad, vid dig sikker på, at får du hevet for hårdt i den forkerte side, kan du godt vinke farvel til det cd-cover.

Ukurante coverstørrelser
De fleste musikelskere har deres helt eget reol- eller hyldesystem til musikken. Og som det så ofte er med sådanne systemer, er det tætpakkede entiteter, der kræver en større omrokade for hver ny tilføjelse i samlingen. Det er derfor ikke at gøre det nemmere for os, når f.eks. Barra Heads Songs and Departures og Pearl Jams Vitalogy er pakket i “ukurante” coverstørrelser, der rager over de øvrige cd’er i højden. Hvor i alverden skal de stå, hvis der ikke er plads sammen med det andre? Argh, panik!

Deltag i debat