Plader

Vetiver: s.t.

Vetiver (Andy Cabic, Devendra Banhart m.fl.) har indspillet en meget smuk og afdæmpet folkpop-plade, der langsomt folder sine dragende vinger ud.

Frontmanden i Vetiver, Andy Cabic, har fået selskab af et overflødighedshorn af musikere – Devendra Banhart, Hope Sandoval (Mazzy Star) og Colm O’Ciosoig (My Bloody Valentine) – der alle hver for sig præger denne udgivelse, selv om man retfærdigvis må tilskrive Andy Cabic æren for resultatet. Han har skrevet sangene (to i samarbejde med Devendra Banhart) og co-produceret i samarbejde med Thom Monahan fra The Pernice Brothers.

Genremæssigt følger Vetiver meget godt i tråd med Devendra Banharts to tidligere udgivelser i år, Rejoicing in the Hands og Niño Rojo.
Musikalsk giver kollektivet Vetiver sangene lidt mere fylde end på de to Banhart-plader. Amour Fou og Los Pajaros del Rio, som Devendra Banhart har skrevet sammen med Andy Cabric, domineres naturligt nok af Banhart-stilen, mens resten af pladen præges af fængende, varme og minimalistiske numre, der hypnotiserer lytteren. Vetiver brænder sig fast, man lader sig flyde med strømmen og glemmer tid og sted.

Amor Fou er en spøjs sang, der lyder som en musikalsk road movie. Akustisk guitar, en skramlet banjo og lidt bas supplerer Banhart og Cabics duet, der både er bizar og fængende harmonisk i sit udtryk. Der synges “Crazy love, love, love, love, love / Amour fou-ooou,” og musikken er som en forelskelse. Skør, men dragende og dejlig.

Angels’ Share er en smuk og yndefuld ballade, der løftes smukt af Hope Sandovals melankolske vokal. Eminent, smukt og simpelt – hvilket må siges at være det generelle billede af Vetivers plade, der afsluttes af den over syv minutter lange On a Nerve. Nummeret indledes med akustisk guitar og cello, der i skøn forening pirrer den nerve, som hele nummeret bygges op omkring. Det er stille, melankolsk og forførende. Man rammes af den næsten episke lyd, der suppleres med Cabics rolige og delikate vokal, som pakker nummeret ind i en sløjfe af fløjlsblød varme. “Pulling back the sheets and covers / Only to find / The freight and package that grows / On a family tree / ‘Cause loving only comes with effort / Could misdoing be, on a nerve.” Tematikken i de minimalistiske sange bliver aldrig store patetiske, ubegrundede og ubesvarede spørgsmål. Der svares klart og tydeligt uden rysten på hånden.

Folk- og countrygenren har fået et gevaldigt løft i USA de senere år med artister som Sufjan Stevens, Devendra Banhart og Iron & Wine for blot at nævne få ud af rigtig mange. Vetiver placerer sig stærkt i det felt og tilføjer endnu et kapitel til en musikgenre i rivende udvikling.

Måske savner Devendra Banharts fangruppe lidt af de skrabede og rodede musikskitser. Der er ikke meget vagabond og hippie-folk over denne udgivelse. I stedet får man minimalistisk folkpop med flere rette end skæve vinkler. Fordel eller ulempe? Jeg er ikke i tvivl, men bedøm selv.

★★★★★☆

Leave a Reply