Plader

31Knots: The Curse of the Longest Day EP

Skrevet af Lars Simonsen

31Knots har en særdeles kompleks tilgang til musikken og med stor variation af udtryk og tempo undervejs. Der leges ivrigt med både tunge guitarriffs, samples og piano, samtidig med at teksterne har masser af substans. Og selv om ikke samtlige eksperimenter lykkes, er helhedsindtrykket rigtig godt.

31Knots er et af den slags bands, der kan begå sig i forskellige genrer, uden at man som lytter bliver irriteret eller forvirret over de mange udtryk, man præsenteres for undervejs. Langt de fleste af de mange legesyge og eksperimenterende indslag fremføres nemlig yderst selvsikkert og overbevisende.

Første skæring, “Welcome to Stop”, sparker ep’en forrygende godt i gang. Der indledes med et tungt guitarriff, som efter tre sekunder viger for trommerne, der nærmest lyder som et maskingevær skydende i korte intervaller. Kort efter fuldender sanger Joe Haege lydbilledet med sin kraftfulde stemme med ordene »New recruits to the quotient of the day.« Så er vi ligesom i gang.

Nummeret er dog langt mere komplekst end som så. Tempoet skifter konstant undervejs, og Haeges vokal er både aggressiv på bedste Johnny Rotten-manér og følsom a la Jeff Buckley. I det hele taget har Haege en sangstemme med mange ansigtsudtryk. Bedst som bandet rocker igennem, skrues tempoet helt i bund, og et enkelt nærmest jammende udtryk tager over med Haeges rolige linjer »We can’t save you from knowing the curse of the longest day.«
Og så forsvinder trommerne pludselig ud af lydbilledet, og tilbage er kun guitaren, der mest af alt lyder som et faretruende tikkende ur. Det karakteristiske kvarte sekunds totale stilhed indtræffer, inden bomben eksploderer med instrumenternes insisterende hærgen.
Det er komplekse og fremragende udførte nummer er særdeles fængende, og man tager sig selv i at trykke på repeat-knappen adskillige gange, når skæringens knap fem minutter er gået.

Efter dette brag af et åbningsnummer ryger forventningerne til de efterfølgende skæringer betragteligt i vejret.
“The Corpse and the Carcass” indledes med samplede violiner og et meget luftigt og poppet trommebeat. Herudover introduceres pianospillet i 31Knots’ univers, mens der synges mere eller mindre monotont – indtil Harge for anden gang rammer linjen »Show me a saint and I’ll show you their bloodlust.« Herefter bliver udtrykket en overgang langt tungere og rockende. Et rimelig solidt og frem for alt ulmende nummer der dog lige mangler det sidste, for at det for alvor kommer ud over kanten.

Herefter følger et kort og unavngivet instrumentalt indslag, hvor der leges med samples. Det ender som en lidt overflødig parentes på en ep med fem numre.

Alligevel er det imponerende, hvor godt 31Knots slipper af sted med at inddrage elementer fra flere forskellige genrer i løbet af de fem skæringer. Risikoen for at helhdsindtrykket vil fremstå som en ucharmerende rodebutik er stor, men man sidder og glæder sig over de mange lag, som udspillet indeholder.

Fjerde skæring, “The Story of Ivan Normal”, er både indbydende og rastløs. Tempoet og udtrykket varieres igen mere markant og vellykket, hvilket i høj grad er med til at gøre det interessant at lytte til 31Knots.
Teksterne er ligeledes en oplevelse, for Haeges har en del på hjerte, og han udtrykker det hudløst ærligt: »There’s no love inside this mood, but a lust to fuck that’s ringing true that I am only what I subdue / Yes it’s ugly but it’s the truth / Stop running away from what is ugliest / No I never said it was oh so beautiful.« Mere ligefremt kan det vel næppe siges?

Med afslutteren “Coward With Claws” vendes der tilbage til et tungere og mere blodigt, men også uhyggeligt aktuelt emne: »You were courting your fate with a static approach, as if keeping still won’t let them know where you are and what you want / So you buried your fangs in the heart of their braun / But learning to kill is not fighting a cause / It’s more like a life as a coward with claws.«

Det dystre og relativt rolige nummer runder en både interessant og kompleks ep af, og tilbage sidder man med en fornemmelse af, at 31Knots kan drive det her til noget virkelig stort. Det er trods alt ikke hver dag, man støder på et band, der med stor succes varierer udtrykket konstant og blander virkemidler fra forskellige genrer, samtidig med at tekstuniverset både er interessant og vedkommende.

★★★★☆☆

Lyt til “The Story of Ivan Normal”:
[audio:http://www.ownrecords.com/mp3s/31knots_TheStoryOfIvanNormal.mp3]

Deltag i debat