Nyheder

Mikael Simpson rundt om i landet


Han har fået masser af opmærksomhed med sine to plader Os 2 + lidt ro 2002 og De ti skud, vundet flere priser og generelt spillet sig ind i hjertet på en stor del af den danske befolkning. Men det får ikke Mikael Simpson til at hvile på laurbærrene.

Der er nemlig en turné under opsejling, hvor Simpson & Sølvstorm (som hans medfølgende liveband kaldes) kommer rundt om i det danske land.

Camilla Munck og Moogie Johnson spiller support til samtlige shows med undtagelse af arrangementet i Huset på Magstræde i København, hvor Simpson spiller akustisk solo, og i Store Vega i København, hvor epo-555 er med.

Datoerne ser ud som følger:
2. februar – Huset på Magstræde, København (akustisk solo)
18. februar – Forbrændingen, Albertslund
19. februar – Bygningen, Køge
24. februar – Paletten, Viborg
25. februar – Godset, Kolding
26. februar – Rytmeposten, Odense
4. marts – Store Vega, København
11. marts – Gimle., Roskilde
17. marts – Fermaten, Herning
18. marts – Studenterhuset, Aalborg
19. marts – Voxhall, Århus

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Mikael Simpson: De ti skud
Mikael Simpson: Os 2 + lidt ro 2002
Camilla Munck/Moogie Johnson: Unlike You

Deltag i debat