Plader

The Paper Chase & Red Worms’ Farm: The Paper Chase Meet Red Worms’ Farm

Skrevet af Mathias Askholm

Dette er musik for musikkens skyld – eller snarere for eksperimentets skyld. Forvent uindbydende kanter og skæve toner, men led også efter den skæve vellyd – den er der skam.

Der er langt fra Dallas i USA til Padova i Italien. Rigtig langt. Ikke desto mindre er det amerikanske band The Paper Chase og det italienske ditto Red Worms’ Farm gået sammen om et fælles projekt fra hver sin side af Atlanten: at spille musik, der er anderledes end noget, du nogen sinde har hørt før. Og dog.

The Paper Chase og The Red Worms’ Farm deler en fælles passion for posthardcore, vrede, energi og eksperimenteren. Fugazi, Shellac, Jesus Lizard, Sonic Youth og P.I.L. er blot nogle af de navne, man kan nævne som inspirationskilder.
Dette er to bands, som helt og holdent er sig selv, men samtidig også produktet af en langvarig musikalsk udvikling. Dette er musik med guitar, trommer og let hysteriske forsangere – men dette til trods skal man ikke forvente sædvanlig musik.

Robot Radio Records er pladeselskabet bag denne split-ep. Selskabet er startet af tre unge italienske knøse som et idealistisk og minimalistisk projekt dedikeret til den gode kunst. Indtil videre er The Paper Chase Meet Red Worm’s Farm eneste udspil. Coveret er tegnet af tegneseriekunstnere, der er blevet produceret musikvideoer specielt til denne udgivelse (de ligger selvfølgelig på cd’en), og hele udspillet er gennemsyret af en kælen for detaljerne.

Udspillet er bygget op som en vekselvirkning mellem de to bands’ sange. Red Worms’ Farm lægger ud med “Jelly Bean”, en underligt indadstræbende sang. Med et bølgende riff og flittig brug af start-stop-dynamik bliver den simple sang til en forskruet oplevelse.

Forskruet er ligeledes en fin beskrivelse for The Paper Chases “I’m Your Doctor Now”. Skrigende, forvrængede stemmer flettes sammen i den næsten psykedeliske start og giver en mystisk og dommedagsagtig grundtone. Men med tekster som »Hey, don’t put your faith in these hands, your ass belongs to the Lord« får det hele dog en forvirrende ironisk distance. Er dette en joke, eller er det i virkeligheden en alvorligt ment kliché af de store?
Konklusionen efter at have fordøjet de første mundfulde af forvirring og undren må være, at de fleste sange skal tages med et glimt i øjet. Nok skriger Congleton sine lunger ud som forskråler i The Paper Chase, men målet er ikke den inderlige tilståelse – snarere en offentlig leg og eksperimenteren. Hvor Red Worms’ Farm hænger en anelse fast i en typisk emo-skabelon, går The Paper Chase hele vejen og vender både bandets udtryk og selvhøjtidelighed på vrangen til en grænse, hvor man til sidst ikke kan andet end at måbe over det vellykkede eksperiment.

Jo længere man kommer ind i albummet, går det op for én, at dette ikke er et ligeværdigt udspil. Indledningsvis fungerer det fint at blive kastet frem og tilbage mellem de to bands, men i længden blegner Red Worms’ Farm i sammenligning med The Paper Chase. Kun “Fav” formår for alvor at løfte Red Worms’ Farm ud af hængedyndet.

Hvis den fælles mission for de to bands er at spille musik, som man aldrig har hørt det før, lykkes det, på trods af tydelige inspirationer, i fornuftig grad. Det er absolut et lytteværdigt udspil, der i hjørnerne mellem kantede guitarer får skabt virkelig interessante passager. Hvis man faldt bagover af benovelse over The Paper Chases God Bless Your Black Heart, er dette udspil bestemt anbefalelsesværdigt. Og hvis man bare har mod på rock, hvor de skæve akkorder og indfald fylder mere end de polerede, bør man bruge et øjeblik på at lægge øre til disse to bands eksperimenter.

★★★★☆☆

Deltag i debat