Plader

Clyde Federal: Sensitive Skin EP

Det amerikanske band Clyde Federal synes at ville afdække et bredere spektrum af musikalske udtryk. Det er ærgerligt, når flere enkeltdele er udmærkede inden for eget område, men ikke passer sammen i en større sammenhæng.

Uanset hvor mange negative sider der er ved musikalsk hedonisme, følger en række positive sider også med. Nogle gange er det bare rart at gå lige til musikken uden lag på lag af indpakninger og udfordrende, stramt bundne gavebånd, som kræver mere af os end det mindst nødvendige. Nogle gange er det trygt og ubekymrende at kunne tage musikken, for hvad den er og så ikke mere.

Det er i hvert fald følelsen, man sidder med, mens Clyde Federals EP snurrer. Den byder på et rockudtryk, som er simpelt og ligetil, og som måske taler mere til kroppen end til hjernen. Men behøver det at være slemt? Slet ikke. Hvis vellyden er der, og den kan få os til at reagere positivt på den ene eller anden måde, rammer man ikke helt ved siden af.

Tag blot numre som Behold og Oh Bother og deres ligefremme, forvrængede rockmelodier, der nok skal få din fod til at tappe og dine fingre til at knipse løs. Begge numre har tilpas meget powerpoppet kant, til at humør- og energiafsmitningen næsten må være uundgåelig.

EP’ens øvrige tre sange byder på et mere nedtonet og divergerende udtryk, der bl.a. giver plads til traktementet af en autoharpe, som med bløde strøg lægger sig ind mellem guitarhookene og basbølgerne.
I Model Hot lyder sanger Michael Sturgess’ Elvis Costello-krukkede italesættelse af, hvad de fleste mænd tænker. Han udpensler en skalarangering af ’lækkerhed’, hvor kvinden i sangen træder et trin op: “You used to be hot, now you’re model hot.” Men alt med måde: Mens guitaren pumper i en fuzzet indpakning, hører vi om horderne af nøgne piger, der kaster op for at holde sig tynde i håbet om også at kunne være ’model hot’. Hmm, udmærket forsøg, men om igen…
Forever prøver kræfter med en 50’er-orienteret balladeformular – men skulle det ske, at de spillede til et afslutningsbal, ville man blot kunne spotte et gulv fyldt med par, kind mod kind med lukkede øjne og tegneserie-agtige z’er i tankebobler stigende til vejrs. Forever lever altså ikke op til sit navn, hvad angår holdbarhed, men fremstår noget uinspirerende og halvhjertet.
Der er noget svævende på spil i Ordeal, som med let fod traver ud i et minimalt beklædt landskab. Autoharpen og slørede vokalharmonier åbner for et blidt psykedelisk udtryk, som tyst og roligt fører EP’en til sin ende.

Udtrykkene på Sensitive Skin er forskelligartede, og meget lader til, at bandet vil mere på én gang, end godt er. Flere af melodierne er som sådan udmærkede, selv om de ikke byder på den store dybde eller tyngde.
Oplevelsen af at lytte til Sensitive Skin er ikke helt ulig en varm dag ved stranden, hvor man har glemt sit badetøj og derfor nøjes med at soppe ved vandkanten. Hvor lækkert det end er for fødderne, er det dog næppe lige så lækkert og befriende som en dukkert længere ud. Men ved Clyde Federals strand er der desværre altid lavvande, så dukkerten får man aldrig lov at tage.

Ved køb af Sensitive Skin får du som bonus også Clyde Federals debut-EP Please Be Real fra 2002 med på en seperat skive.

★★★☆☆☆

Deltag i debat