Plader

Faux Pas: Interested/Interesting

Ep-debuterende Faux Pas har rock-ambitioner og spiller rock. Rock, rock, rock. “Ordinært,” tænker du måske. Men tænk lidt videre. For med musikalske krumspring og sært funky kraftudladninger forandrer Faux Pas banalitet til noget, der måske en dag kunne gå hen og skabe fremtidsminder.

Faux Pas [fo’pa el. ’pa] subst. et. Af fransk faux pas af faux. Fejlagtig, forkert, falsk, fejltrin.

Faux pas; som når danseprinsessen ikke udfører sin danserutine til perfektion. Faux pas; en velment handling i en forkert situation. Fogh pas; hvis det skal være politisk. Det danske Ep-debuterende band Faux Pas har valgt et navn, der giver grund til tankevirksomhed. Skal det mon opfattes uprætentiøst? Beskedent? Som et bevidst brud på normen? Ifølge pressemeddelelsen er Faux Pas »klar til at give deres bud på, hvordan man skriver god rockmusik,« så jeg vælger at holde mig til det sidste.

Faux Pas har nemlig haft fat i de gode, gammeldags rockværktøjer og har fået skruet en solid ep sammen, som er værd at give et lyt og at huske.

Guitarist og sanger Martin Høgild er manden bag sangskrivningen, og med den traditionelle instrumentalbesætning guitar/bas/trommer får han med sit team skabt et velkendt rockbillede – dog tilsat nogle smagsfremmere i form af old school-beats, blæsere og en god håndfuld klæbrige guitarriffs, der får Faux Pas til at skille sig positivt ud fra horden af amatør-rockslaver herhjemme.

“La Faite Comme Ça” er første nummer på ep’en og det eneste nummer, hvor vokalen er lagt på hylden til fordel for et udelukkende instrumentalt udtryk. Nummeret fungerer nærmest som en indledning til resten af ep’en; noget stort skal præsenteres, og den helt show-agtige melodi i guitaren og samspillet mellem trommerne og den energiske bas skaber en ubekymret og forventningsfuld stemning. Som at befinde sig i et cirkus i 70’erne, lige før løven skal i manegen.

Og løven kommer. For helt anderledes og støjende ser det ud i “I Don’t Like Bush”, der indledes med et gennemskærende og utrætteligt rock’n’roll guitarriff, som kører løs til slut. Dynamikken opretholdes på grund af trommerne, der skifter mellem det frække og rytmebrydende i versene og det fandenivoldske i omkvædene. “I Don’t Like Bush” har nerve og rammer hårdt, men tekstmæssigt er der ikke meget at hente, hvilket er et generelt problem på Interested/Interesting

Det høje tempo fortsætter i “When the Music’s Loud Enough” og “Dagu Dagu”. Begge numre er alsidige og har forskellige styrker og kvaliteter. I førstnævnte er Faux Pas’ inspiration fra Supergrass især tydelig i selve opbyggelsen, i de skæve overstemmer og i de massive bas- og guitarrundgange. “Dagu Dagu” er et festnummer i topklasse. Blæsere brager ud for fuld hørm og gør virkelig deres til at skabe et adrenalin-befængt mix af funk, soul og rocket kækhed.

“To Be Your Man” er det mest dæmpede nummer på Interested/Interesting, og ved første lyt fanger det – måske fordi det skiller sig ud med sin rolighed. For første gang på ep’en er vokalen i fokus, og den tætte, croonede, lidt utrænede stemme giver nummeret et personligt præg. Skuffende er det derfor især her, at lyrikken er tom og intetsigende; det instrumentale er ikke helt overbevisende og kan ikke bære hele nummeret alene, og det er derfor ret svært at fastholde koncentrationen – især i den meget lange outro.

»Faux Pas er et band, der ikke pakker tingene ind,« påstår de. Alligevel bør der generelt bruges lidt flere kræfter på det tekstmæssige aspekt, og dynamikken halter en smule hist og her. Selve lydbilledet er ret fladt, hvilket virker godt i enkelte numre, men i længden kan det give indtryk af halvhjertet efterbehandling.

I det store hele ser det nu ret lovende ud for Faux Pas. Interested/Interesting er et eksperimenterende og energisk udspil, og man kan fornemme, at der er erfaring og tænksomhed bag kompositionerne. Faux Pas har noget ambitiøst og himmelstræbende på hjerte, og de udviser et sammenspilsmæssigt overskud, der med sikkerhed kan bringe dem til højere luftlag – eller i hvert fald længere end Barometerlisten.

Faux Pas-EP’en kan erhverves helt gratis i udvalgte pladeforretninger. Klik dig ind på pladeselskabets hjemmeside for mere info.

★★★★☆☆

Deltag i debat