Interview

Gåte – stolte kærlige rebeller på tour

Det norske band Gåte har været på besøg i Danmark. I denne forbindelse har Undertoners udsendte stukket hovedet sammen med forsangerinden Gunnhild Sundli for at komme et par skridt nærmere det mytiske og gådefulde univers, som nordmændene bevæger sig rundt i. (25.02.05)

Foto: Anja Elmine Basma

Gåte kan næppe have haft hjemve under deres besøg i Odense fredag den 18. februar. Vejret viste sig fra sin koldeste og mest ubehagelige side, og efter at have brugt små 10 minutter på at komme ind på et aflåst Rytmeposten, var jeg ganske forfrossen, da jeg til sidst kunne træde ind og trykke hånd med Gåtes forsanger Gunnhild Sundli.
Resten af Gåte var i fuld gang med lydprøven til aftenens koncert, så det blev til en lille halv times samtale med Sundli om løst og fast.

På vej ind ad bagvejen til Rytmeposten havde jeg noteret mig, at der i skidtet på Gåtes tourbus stod skrevet ’Stolte kærlige rebeller på tour,’ og da bussen ellers ikke bar præg af, hvem den kørte rundt med, virkede det som et naturligt åbningsspørgsmål at høre, om det var Gåtes måde at se sig selv på.
“Nej! Jeg tror, det blev skrevet på bussen efter Roskilde-koncerten, men vi har en mistanke om, hvem der har skrevet det; det er nogle venner,” bliver der smilende svaret.

Gåte fremstår ikke særligt rebelske, men som interviewet skrider frem, skinner stoltheden og troen på hvad de gør igennem – og hvis ikke kærlig, ja så fejler imødekommenheden ingenting.
Som hun sidder der, krøllet sammen i hjørnet af en slidt lædersofa, koksrød i ansigtet efter lige at have afsluttet en gang workout minutterne før min ankomst, ligner Gunnhild Sundli enhver anden 19-årig pige. Men inden i pigen findes der en stemmekraft, der kan få de fleste til at blegne samt en bevidsthed om Gåtes og hendes eget talent og værd.

“Vi er et stort band i Norge”
Gåtes seneste plade Iselilja har været ude i Norge siden november, men først er blevet udgivet herhjemme for nylig.
“Jeg tror vi har solgt omkring 37.000 eksemplarer af Iselilja indtil nu, og Jygri nærmer sig de 50.000,” fortæller Sundli og følger op med en linje, der når at blive nævnt yderligere et par gange, før interviewet er forbi: “Du må forstå, vi er et stort band i Norge”.

Lyden på Iselilja er hørbart hårdere end på Jygri, men adspurgt, om det er noget, de bevidst er gået efter, lyder et skuldertrækkende svar: “Det var bare noget, der skete.”
De flotte salgstal er blevet fulgt op med flere priser, blandt andet Spellemansprisen, den norske grammy, for årets nykommer i 2002. Og for nylig modtog Gåte tre priser i bladet Ut’s prisuddeling, bl.a. for sidste års bedste plade og bedste sang. Gåtes status i hjemlandet kan sammenlignes med den, Kashmir nyder herhjemme – en støt voksende fanbase, i særdeleshed blandt teenagerne, men en interesse i deres musik på tværs af aldersskel.


Foto: Anja Elmine Basma

Ud over besøg herhjemme og i Sverige har Gåte spillet til både Eurosonic- og Popkomm-festivalerne for branchefolk.
“Sverige er et svært sted at spille. Det er, som om der er nogle grænser, der ikke kan brydes ned. Det virker, som om de har nok i sig selv og deres egen musik”.
Men det er ikke udfordringen i at skulle spille udenlands, der skræmmer.
“I stedet for at folk kommer ind og kender musikken, er du nødt til at vinde dem over. Tit går rygtet fra mund til mund – nogen kender nogen, der kender Gåte, og så kommer folk og kigger. Publikum på Eurosonic var meget enten eller; ca. halvdelen kunne lide os, den anden halvdel var ligeglade.”

Stemningen i musikken
Uden at drage musikalske paralleller i øvrigt kan man putte Gåte i bås med navne som Under Byen og Sigur Rös, der i hver deres størrelsesorden er brudt igennem i udlandet på et sprog, som vel næppe nogen af de nye lyttere forstår, men alene i kraft af stemningen i musikken, i Sigur Rös’ tilfælde af gode grunde.
“Hvis vi sang på engelsk, jamen så var der intet Gåte. Og selv om langt de fleste af vores tekster er gamle norske tekster, så skal man ikke ligge noget i det, for det er de færreste nordmænd, der vil kunne forstå dem, med mindre de har studeret norsk på universitetet. Det handler om musikken og stemningen i musikken”.

Gåtes tekster er en blanding af traditionelle norske viser og tekster af den norske forfatter og lyriker Astrid Krog Halse, der i sit sprogbrug rammer en tone og dialekt forsonlig med Gåtes musik.
Det ville være for nemt at afskrive Gåte som moderne folkemusik. Elementerne er der, men der er lånt så mange steder fra, at der ikke umiddelbart kan eller bør sættes et label på dem.

Læs også Undertoners anmeldelse af:
Gåte: Iselilja

Deltag i debat