Plader

L’altra: Different Days

Skrevet af Jakob Lisbjerg

L’altra har på deres tredje album skiftet selskab og fået en elektronisk producer til at skrue på knapperne. Det er desværre gået lidt ud over det ellers så følelsesmæssigt intense og intime, melodiske lydbillede. Men indimellem klæder det elektroniske islæt musikken.

Hvor meget betyder produceren for et album, og skal et album altid bedømmes i forhold til kunstnerens forrige albums? Svaret på de to spørgsmål kan tilnærmelsesvis findes i denne anmeldelse.

L’altra har netop udgivet deres tredje album, Different Days, denne gang på Hefty Records, som også er hjem for Slicker og Telefon Tel Aviv. Og siden sidste album fra 2002 har L’altras kvindelige vokalist Lindsay Anderson arbejdet tæt sammen med netop de to kunstnere og bidraget med sin karakteristiske, bløde stemme til deres seneste albummer. Det er sikkert samarbejdet med Telefon Tel Aviv, der har medført, at Joshua Eustis fra netop Telefon Tel Aviv har stået for produktionen og mixningen af Different Days. Hans styring af knapperne kan bestemt høres.

På L’altras to forrige albums dyrkede bandet en melankolsk og dog optimistisk semi-symfonisk rock, som var præget af fantastiske melodier og en til tider kompleks, men poppet sangskrivning. Det hele blev fremført med instrumenter som piano, kontrabas og blide blæsere, og det var ofte samspillet mellem vokalisterne Joseph Costa og Lindsay Anderson, som løftede numrene til sublime højder. På Different Days er en del af de håndspillede instrumenter bibeholdt, mens Joshua Eustis’ elektroniske indflydelse får lov til at blande sig.

Albummet åbner med det inviterende nummer “Sleepless Night”, som er en vuggende pianoballade med en bund af ekko-lydende, elektroniske cikader. Lindsay Andersons stemme befinder sig i midten af denne svagt hvirvlende, musikalske strøm, som drives frem af pianoet. Af og til bevæger nummeret sig meget flot på kanten af crescendo, og efter fire minutter bredes lydbilledet til sidst ud med storladne, symfoniske synthflader, som ledsages af et hårdere beat. Derefter flader “Sleepless Night” ud med piano, der virker som en lindrende pude. En virkelig smuk åbning på et album.

Programmeringerne i åbningsnummeret vidner om, at L’altra med Joshua Eustis har fået en ny, indflydelsesrig legekammerat. Et nummer, som man ellers ikke ville forvente at høre hos det tidligere L’altra, er førstesinglen “Bring on Happiness”, der begynder med en sampling af blæsere og fortsætter med en sær, synkoperet hiphop-rytme. Melodien befinder sig et sted mellem ’ikke tilstedeværende’ og ’svært tilnærmelig’, og man kan undre sig over, at netop det nummer er valgt som førstesingle, da det nærmest er albummets svageste nummer.

Som efterfølger til L’altras forrige album, In the Afternoon, virker de mange elektroniske programmeringer på Different Days umiddelbart lidt overvældende. Men der er som i åbningsnummeret flere steder på albummet, hvor det klæder L’altra at blande deres håndspillede, introspektive melankoli med renere, elektroniske toner.
“There Is No” klinger (ligesom duetten “Morning Disaster”) meget af flere numre fra Telefon Tel Avivs udgivelser, men det er alligevel flot at høre Lindsay Andersons stemme stå alene med en blidt bølgende synth-electronica under sig. Det efterfølgende titelnummer kombinerer på flot vis en slags folkemusikalsk rytme af håndklap, klokker og fløjte med et tungere beat, som kradser en smule i ny og næ.

Albummet indeholder også numre, som ikke er så påvirket af elektroniske toner. “It Follows Me Around” kunne sagtens have været på et tidligere L’altra-album med sin simple melodi baseret på guitar og xylofon. Selve melodien er dog lidt svag, og ændringen i strukturen, hvor nummeret tager form af en duet med underliggende strygere, måtte gerne have været dyrket mere. Nu fungerer det blot som en slags outro.
“So Surprise” har Joseph Costa helt fremme i lydbilledet med Lindsay Anderson på klokkerent kor, og hvis det ikke var for det halvtunge, programmerede trommespor, var nummeret blidere og måske i virkeligheden også stærkere, end som det står nu.

L’altra lægger stor vægt på deres tekster, og uden at kunne læse dem i coveret fornemmer man dog alligevel, at de to frontfigurers privatliv af og dukker op. Joseph Costa og Lindsay Anderson dannede par gennem syv år, men det gør de ikke mere. Alligevel virker Different Days ofte romantisk og privat – ikke mindst i de numre, hvor det tidligere par synger til hinanden – det giver numrene et smukt, skrøbeligt udtryk.

I forhold til især In the Afternoon blegner Different Days en smule. Den mere elektroniske produktion har ligeledes betydet, at det musikalske udtryk er blevet en smule mere sterilt. I sig selv er produktionen ikke dårlig, og den ligger nærmest i direkte forlængelse af Telefon Tel Avivs seneste album, som havde en af de sprødeste og klareste produktioner hørt længe. L’altras musikalske udvikling på Different Days må man tilskrive Joshua Eustis, og han har gjort sit arbejde meget gennemført og personligt. Men for L’altra, der har haft en anden lyd, er det, som om det klare lydbillede trækker følelser og spænding ud af det musikalske udtryk, hvilket er synd. Different Days er et godt album, men set i forhold til de forrige afkast mangler det nerve og sjæl.

★★★★☆☆

Deltag i debat