Plader

Mates of State: All Day EP

Skrevet af Mathias Askholm

Denne ep er et forelsket, kriblende og frem for alt imponerende udspil. Der trækkes store veksler på vokalharmonier de to medlemmer imellem, og det virker. Kærligheden mellem Kori Gardner og Jason Hammel går rent igennem.

Mates of States’ udvikling gennem deres diskografi kan uden de store tillempelser beskrives som udviklingen mellem et par, der mødes første gang. Debuten My Solo Project var det stormende første møde, og efter denne forsigtige, let kejtede og generte introduktion blev det hurtigt tid til forelskelse og senere kærlighed.

All Day springer denne kærlighed for alvor ud. Dette er selve lyden af ung nyforelskelse. Det er den søde tvivl og de rosa farvetoner, den uforfalskede lyst og den lidenskabelige hengivenhed. Ep’ens lydbillede er ømfindigt og skrøbeligt som en sommerfugl, pastelfarvet som efterårsblomster og endelig lyst og livgivende som den spæde forårssol.

Ep’ens åbner, “Goods (All in Your Head)”, er med sin simple orgelfigur og umiddelbare harmoni allerede fra første gennemlytning en Mates of State-klassiker. Med effektfuld og viljefast vokal af Jason Hammel og en aggressivt up-tempo popmelodi sparkes forventningerne til resten af ep’en op på et niveau, hvor man næsten kun kan blive skuffet.

Mates of State har med disse fire sange, med en samlet længde under 18 minutter, formået at skabe et helt univers af velklang og rare følelser, der vellykket fortrænger al skuffelse i opløbet. Musikken er i højere grad end tidligere præget af fokus på de simple melodier. De gode harmonier er gennem denne minimalisme blevet endnu stærkere, og melodierne er fængende, som kun rigtige popsange er det.

Albummets minimalisme kommer bedst til udtryk i “Drop an Anchor”, der bæres alene frem af et klaver. Oven på denne simple bund blandes Hammel og Gardners søde vokaler i en skøn duet. I en vekselvirkning mellem de to stemmer opnås en næsten religiøs stemning, der dog netop formår ikke at kamme over i lovprisning, men holder sig let underspillet. Det er med en stemning, der næsten kunne minde om julesange og nyfalden sne, at Mates of State afslutter nummeret med de vokalharmonier, de er så gode til.

Efter at have hørt denne ep kan det næppe undre nogen, at Kori Gardner og Jason Hammel er et gift par, så godt som de svinger musikalsk. Samspillet mellem de to og de flittigt brugte vokalharmonier er det fundament, Mates of State bygger på, og med dette udspil er kærligheden endelig fuldkommen, lyder det til.

Hvis man nu har læst andre anmeldelser af All Day, vil man vide, at dette forsøg på at sætte ord på præstationen mangler noget. Alle andre anmeldelser sværmer om Mates of States version af Bowies “Starman”, men ikke denne, og hvorfor nu det? Svaret er ganske simpelt. Det er ikke, fordi det er uinteressant eller anonymt. Slet ikke. Problemet er snarere, at denne anmelder ganske simpelt ikke formår at sætte ord på Mates of States svævende, nærmest himmelske version af Bowie-klassikeren. Den skal ligesom resten af ep’en høres med egne ører.

Mates of State har endnu engang vist deres værd. Hammel og Gardner har begået en dejlig ep med så meget lys og livsenergi, at det smitter. Psykiatere burde uddele Mates of State-plader i stedet for antidepressiver – så godt er det!

★★★★★☆

Deltag i debat