Nyheder

Nyt og gammelt dansk på Roskilde Festival


Efterklang sejler til årets Roskilde Festival

Roskilde Festivalen offentliggjorde i dag fire yderligere navne til årets program. Det drejer sig om de fire danske navne Efterklang, Junior Senior, Bikstok Røgsystem og musikveteranerne fra Laid Back.

For Efterklang er det endnu et klap på ryggen efter en periode, hvor bandet har modtaget stor ros for debut-cd´en Tripper. Klap på ryggen er også noget Junior Senior ved noget om, da de for et par år siden bragede igennem med deres debutplade og singlen Move Your Feet, der stadig giver genlyd på amerikanske indie-musik-sites. Nu er duoen på vej med deres andet album, men koncerten på Roskilde-festivalen er stadig en af de få, Junior Senior giver til sommer på dansk grund.

Bikstok Røgsystem er også godt på vej til succes efter, at de modtog en “Steppeulv” som årets danske håb, og endelig må man gå ud fra, at Laid Back spiller White Horse.

www.roskilde-festival.dk

Deltag i debat