Plader

Gruff Rhys: Yr Atal Genhedlaeth

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Forsangeren fra Super Furry Animals leverer på sit debutalbum en ordentlig omgang fjollerock. Men bag de uforståelige, walisiske fraser gemmer der sig en lang række små popperler, som sagtens kan bevæge lytteren uden tekstens bidrag. Desværre er der også stillestående og unødvendigt fyld.

Super Furry Animals har netop afsluttet produktionen af et kommende album. Sideløbende har forsanger Gruff Rhys fået tid til at indspille sit første soloalbum, der har fået titlen Yr Atal Genhedlaeth. Som titlen tydeligt antyder, har han valgt at synge på walisisk på albummet. Yr Atal Genhedlaeth kan oversættes til noget i retning af The Stopped Generation eller The Stuttering Generation alt efter, hvordan ordspillet forstås.

Titelnummeret, som åbner albummet, er knap otte sekunder langt og består af en masse ord og mundlyde, som manipuleres og køres frem og tilbage oven i hinanden. Gruff Rhys mener ikke selv, at det virkelig er albummets første nummer.
Den rolle giver han hellere til det efterfølgende nummer, “Gwn Mi Wn”, som i modsætning til de fleste numre på albummet er et 12 år gammelt nummer. Gruff Rhys har først nu har kunnet sætte form på nummeret, som udelukkende består af trommer og vokalens melodistemme. Det er nedbarberet til et minimum, men enkeltheden, som burde være nummerets styrke, fungerer ikke godt som introduktion i starten af albummet. Selv om det ikke er specielt svært tilgængeligt, er det heller ikke umiddelbart appellerende.

“Epynt” er en lille perle af et rocknummer på blot 1:48, som bliver drevet frem af rockguitarer og et omkvæd, hvor Gruff Rhys råber sangens titel. Og i modsætning til “Gwn Mi Wn”, det efterfølgende “Rhagluniaeth Ysgafn” og “Caerffosiaeth”, som alle er baseret på trommesporet, er “Epynt” ikke stillestående, men har klare popkvaliteter og et tydeligt omkvæd, som man kan råbe med på.

Lidt af samme energi har “Y Gwybodusion”, og igen er det overraskende, hvor enkelt og lidt Gruff Rhys rent musikalsk får til at være så pop-appellerende. Nummeret er et af dem, man nynner på cyklen gennem byen, og som hænger i hovedet i dagevis – til trods for de umulige ord han synger.
Albummets højdepunkt er dobbeltnummeret “Ppwdin Wy 1” og “Ppwdin Wy 2”, som er to forbundne kærlighedsnumre, der henholdsvis omhandler kærlighedens op- og nedtur. I “Ppwdin Wy 1” formår Gruff Rhys på knap to minutter med sine vokalharmonier at opbygge en lille rockhymne, som samtidig virker som en vugge-popvise, der kan skråles for børn ved sengetid. Og vuggevise er der endnu mere af i “Ppwdin Wy 2”, som er albummets første og største ballade. Vemodigheden og sørgmodigheden (ikke helt ulig børnesangen “Solen er så rød, mor”) får et ekstra skub med en mundharmonika-solo.

Tekstmæssigt er albummet fuldstændig uforståeligt, og på walisisk er der ikke et eneste ord, som bare på et minimum lyder forståeligt. Så at høre albummet er lidt, ligesom da man var lille og hørte engelske sange i radioen. Når man sang med, sang man bare lydene, fordi ordene var meget arbitrære størrelser. Det kan være lidt svært at tage walisisk alvorligt, og generelt er det da også numrenes musikalske kvalitet, som er det primære på albummet.

Soloalbummet fra forsanger Gruff Rhys fra Super Furry Animals er en kort affære. 11 numre på under en halv time. Så han har ret, når han selv omtaler Yr Atal Genhedlaeth som et kort energiudbrud. Og der er flere gode uptempo-numre på albummet – men der er også en del stillestående numre i tomgang, så for lytteren havde det været bedre med et kvarters energiudbrud i gennemsnitligt højere tempo – og af højere standard.

★★★½☆☆

Deltag i debat