Nyheder

The Unicorns er ej mere


Det her blev så den eneste plade the Unicorns nåede at udgive.

Rygterne om det canadiske band The Unicorns opbrud har længe verseret, og nu ser det ud til, at de, desværre, er blevet bekræftet. Det er det alvidende amerikanske indie-site Pitchforkmedia.com, der kan rapportere om nyheden, og så bør det vel passe.

The Unicorns fik dermed en kort, men hektisk levetid, da det kun blev til en plade – den sprælske og mesterlige Who Will Cut Our Hair When We’re Gone, der udkom i hjemlandet i 2003, men først for nylig er nået til disse breddegrader.

The Unicorns er tilsyneladende brudt op, fordi musikjobbet gik for meget ud over bandmedlemmernes liv, men to af dem har alligevel valgt at fortsætte i hiphop-sideprojektet Th’ Corn Gangg. Om det er en god eller dårlig ting, vil vise sig i en nær fremtid, da der er blevet lovet mp3’ere fra bandets side.

Deltag i debat