Nyheder

Elektronisk Spring Break i Vega


Bikstok Røgsystem kan opleves om lørdagen på Vega. Foto: Jasper Carlberg

Fra den 7. til den 9. april går Vega i elektronisk forårsmode og serverer en række elektroniske koncerter i både Store og Lille Vega. Begivenheden har fået det amerikansk klingende navn ’Spring Break’ og er arrangeret i samarbejde med Roskilde Festivalen.

Torsdag den 7. april kan man blandt andet opleve danske Bichi og engelske Jamie Lidell, mens fredagen er domineret af den Berlinske clubscene, når blandt andre Ellen Allien, Modeselektor og Captain Comatose lægger vejen forbi.

Lørdagen har et mere nordisk præg, da man blandt andet kan opleve Bikstok Røgsystem og Ralph Myersz & The Jack Herren Band.

Alle herlighederne kan nydes til 60 kr. pr. aften.

www.vega.dk

Deltag i debat