Interview

Murder – musikken som terapi

Terapeuter har i mange år forsket i musik som medicinsk del af en helbredelsesproces. Her er det syge patienter, der skal gavnes. Men hvad med kunstnerne selv? Det danske band Murder benytter musikken som terapi. Den har konstant holdt medlemmerne i gang på godt og ondt.

Terapeuter har i mange år forsket i musik som medicinsk del af en helbredelsesproces. Her er retningsbestemmelsen sat mod det syge individ. Men hvad med internt for artisterne? Det danske band Murder benytter musikken som terapi. Den har været midlet, der konstant har holdt medlemmerne i gang på godt og ondt.

“Vi har afsat en onsdag om ugen, hvor vi skal i terapi sammen,” fortæller Murders frontfigur Jacob Bellens med et skævt smil, der indikerer, at han sagtens kan høre den fjollede klang i sætningen, som dog er ment i ramme alvor.
I et alt for stort mødelokale i Københavns centrum sidder de tre medlemmer i Murder pakket sammen ved den ene bordende og fortæller med masser af fagter historien om et band, der havde en masse i hænderne for så at slippe grebet. Baggrunden for fortællingen er Murders debutalbum One Year from Now It’s My Birthday, som fungerer som en forløsning for et band, der nu ser fremad.

Fan hos BMG
Murder blev skabt i sin tidligste konstellation i 2001. Dengang og fremefter indspillede de numre, efterhånden som de fik dem fra hånden. Samtlige numre er materiale, som gennem bandets udvikling har overlevet og er kommet med på debutpladen. Men selv når tingene kan fare af sted med allerhøjeste hastighed, kan der ufrivilligt blive jokket på bremsen.

“Vi lavede en demo, som kom ud til folk – og da var responsen ret overvældende. Folk var generelt meget positivt stemte over for det,” fortæller guitarist/bassist Anders Mathiasen.
Hernæst skulle Murder prøves af i livesammenhæng, og så begyndte der straks at ske noget.
“Der var en fan, som var i praktik hos BMG, og han havde givet vores demo til dem derinde. De kom ind på Vega og hørte os og var efterfølgende interesserede i at høre mere. Så vi fik fat i en garage og ville indspille nogle ting derude. Men det gik totalt i hårknude af personlige årsager,” fortæller Mathiasen og ønsker tydeligvis ikke at grave sig yderligere ned i disse ’personlige årsager.’

En færdig plade, en færdig konstellation
Men paradoksalt nok, stod Murder, selv om de gik helt i stå, med materiale til en færdig plade. Det ændrede dog ikke ved det faktum, at projektet blev skrinlagt, og Murder måtte meddele BMG, at de var stoppet.
Dan Stielow, som fungerede som Murders manager, blev ved med at insistere på, at materialet var stærkt nok i sig selv. De tre medlemmer så dog mere udgivelsen som en retrospektiv compilation, der samlede deres periode sammen – på et tidspunkt hvor Murder egentlig var ikke-eksisterende.
“Det var som en kaotisk boble af en masse oplevelser, der ikke rigtig havde nogen samlet mening eller nogen forløsning,” forklarer Peder Bacher, Murders lydmagiker.
“Jeg tror, at jeg langt hen ad vejen bare tænkte på sangene som numre, der ikke skulle bruges til noget, og at vi havde endnu et projekt, som ikke var lykkedes,” sukker Jacob Bellens med reference til medlemmernes tidligere projekt, Lounge Orchestra, som også stod på tærsklen til noget stort, men hvor medlemmerne formåede at gøre livet surt for sig selv og derfor opløste bandet.

“En forvirring og en form for ikke-samlethed”
One Year from Now It’s My Birthday – som i sidste ende blev udgivet af Dan Stielow selv på det genetablerede selskab Lidocaine – fremstår på flere måder som en symptomatisk plade, der indkapsler hele Murders forløb. I denne ombæring synes det naturligt at spørge ind til sangenes univers.
Men Bellens omtaler sit tekstmateriale med en vis afstandtagen. Selv om sangene på debutpladen på mange måder peger på et temmelig personligt udtryk, fastslår Bellens, at der snarere er tale om decideret ordleg end om egentlig følelsesladet fortælling. Men her bryder de øvrige ind:
“Der er da helt klart en mere eller mindre negativt ladet undren over, hvad fanden der sker. En forvirring og en form for ikke-samlethed, som også går igen i hele skabelsesprocessen af pladen. Det synes jeg afgjort, der er. Det tror jeg også gerne, Jacob vil skrive under på,” faststemmer Mathiasen.
“Jo … det er der nok,” lyder det fra Bellens, mens han kigger ned i bordet.
Mathiasen fortsætter: “Teksterne er aldrig entydige. De peger aldrig indad, ’sådan har jeg det’. De bliver kastet op som billeder. Især fordi der ikke er synderlig meget kontinuitet i sangene. Billederne ændrer sig hele tiden, hvilket gør, at de er meget mere langlivede. Jeg kan stadig finde nye ting i dem, og det synes jeg er vildt dejligt.”
Bandet griner alle af Mathiasens udladning med en sikker fascination i tonen over alt det, han har fået ud af det.

Musikken skal blive terapien
Peder Bacher har siddet tavs i en længere periode og lignet en mand, der virkelig grublede. Pludselig bryder han ind: “Jamen, det interessante er vel, hvorfor vi bliver ved, når vi i bund og grund har haft så mange dårlige oplevelser.”
Jacob Bellens fortsætter tankestregen: “Det handler jo om musikken. Men så kommer den ind igen, den med terapien. Før i tiden var musikken ikke terapien, og det skal den blive nu.”

Således er vi pludselig tilbage i nuet for Murder igen. Den fornøjelse, som de et eller andet sted mistede på deres vej med at skrive og spille musik, skal genfindes. Og der er god grobund for de første terapisessioner. Bandet har nemlig fået en masse materiale fra hånden, så de er allerede godt inde i processen med næste plade. Lad os håbe, at onsdagsterapien hjælper dem på vej.

Læs også Undertoners anmeldelse af:
Murder: One Year from Now It’s My Birthday

Deltag i debat