Plader

Sövsö: s.t.

Skrevet af Marco Krockert

Endnu en Kashmir-klon ser dagens lys.

Det første, man frygter, når man får stukket en selvudgivet cd i hånden, er altid middelmådighed. Er pladen pinagtigt ringe, kan det i sig selv være underholdende, og er den god og spændende, er det naturligvis kun herligt. Oftest er det et sted midt imellem, og det er haderslevske Sövsö desværre et kedeligt eksempel på. Her spilles der med både nerve og dynamik, og vokalen klinger også af inderlighed, men der skal altså mere til…

De tre sange på pladen bevæger sig alle i en efterhånden fortærsket genre, nemlig melankolsk guitarrock, som her serveres i simpel udgave uden nogen form for musikalsk spillen med musklerne. Det svinger ganske udmærket, men er samtidig alt, alt for jævnt i udtrykket. Der mangler først og fremmest nogle rigtigt iørefaldende hooks og melodilinjer, især i omkvædene.

Åbneren “I Called Them My Friends” har et fint vers, men omkvædet bliver nærmest et antiklimaks. De allerførste linjer af sangen afslører allerede, at tekstsiden er lige lovlig tynd: »Growing up in my hometown / It made me feel quite worthless / Now I’m looking at pictures from my schoolyard / Funny I don’t remember their faces.« Altså noget enhver gymnasieelev ville kunne præstere.

“Ahab”, pladens andet nummer, er gennemsnitlig klynkerock i lavt tempo. Også her mangler teksten både vid og bid. Man kunne godt ønske sig lidt mere kraft og dybde.
Og det kommer der heldigvis lidt af i afslutningsnummeret “Touch You (Be Brave)”, som er pladens største aktiv. Her bliver der støjet og eksperimenteret væk fra forbillederne, og teksten lyder pludselig ikke nær så forceret som i de to foregående numre. Havde hele pladen fungeret lige så godt, ville den helt sikkert have fået en ekstra karakter opad.

Skal man være lidt hård, lyder det hele mest som en slags Kashmir light – især pga. vokalen, der læner sig kraftigt op ad Kasper Eistrups udtryk, næsten på grænsen til plagiat. Men Sövsö har ikke Kashmirs vilde indfald eller fornyende kant; derimod besidder de lidt af den samme sans for det enkles intensitet. Det er altså mest ny sovs(ö) på gammel opskrift, hvor lidt flere friske krydderier ville fremme smagsoplevelsen betydeligt.

Lyden er udmærket for en selvudgivet cd uden tilnærmelsesvis at være albumværdig, og det falder pladen naturligvis også lidt igennem på. Vokalen virker ikke optimalt placeret i mixet, og i “Touch You (Be Brave)” falder det ellers udmærkede forsøg på flænsende guitarstøj lidt til jorden pga. et ugudeligt rod i lydbilledet.

Selvfølgelig ville en bedre produktion give alle numre et ekstra løft, men det er alligevel den udslidte sangskrivning og de kedeligt banale tekster, der gør, at dette ikke lyder vanvittigt spændende. Når det så er sagt, skal der jo nok være nogen Kashmir-fans, der fint kan leve med Sövsö, mens de går og venter på den næste Kashmir-plade.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat