Plader

Red Sparowes: At the Soundless Dawn

Skrevet af Marco Krockert

Så meget denne verden, og dog så meget en anden. Red Sparowes rækker ud efter himlen og når helt derop på denne intet mindre end fremragende plade.

Med en for undertegnede overraskende debut bevæger Red Sparowes sig egensindigt og kompromisløst hen, hvor kun engle tør træde; her er der mere end højt til loftet – ja, man må nærmest sige, at det sprænges itu, for denne vingernes musik insisterer på at høre himlen til. De overjordiske guitarflader letter fra rymtegruppens solide grund og skaber en panoramisk musik, hvor udstrækningen i rummet og tilstanden i øjeblikket bliver lige så betydningsskabende som tiden og kompositionen.

Og dette uden et eneste ord. Vi har at gøre med instrumental postrock af den vellykkede slags, fuld af smukke guitartemaer og en fintfølende, af og til industrielt klingende rytmegruppe. Man savner således hverken vokal eller lyrik, for der er patos nok i musikken alene, og det er, som om hvert strengeanslag har lige så meget at sige som tusind ord.

Bandet tæller medlemmer fra Neurosis, Halifax Pier og Isis. Mens de to sidstnævnte er helt ubekendte for nærværende skribent, kan det i hvert fald slås fast at udtrykket ikke er lige så hårdt og rytmisk udfordrende som newyorkerne i Neurosis. Det skal da også lige med, at guitarist Josh Graham ikke er et musikalsk medlem af dette foretagende, men i stedet står for det visuelle udtryk.

Der er en vis lighed med Mogwais brug af gentagne temaer, samt elementer af Swans’ mørke, ambiente flader, A Perfect Circles fine samspil og hedengangne The God Machines tunge, men luftige lyd. Det er derudover også en plade, hvor bassen får lov til at udfolde et ofte overset skønhedspotentiale på lige fod med resten af ensemblet.
Rummet og stofligheden er virkelig helt fantastisk. Med en klanglig detaljerigdom, der er uden sidestykke, er pladens helt store trumfkort den kolossale rumfornemmelse, der breder sig ud for lytteren som en bjergudsigt. Guitarerne er svøbt ind i rumklang og delay, men samtidig synes den samlede lyd ligeledes at være kilometerbred af omfang.

Kompositorisk er der heller ikke noget at udsætte på de subtilt udviklende, temabaserede numre, som alle er mesterligt opbyggede med masser af suspense og overraskelser. Man fornemmer helt klart, at musikken er skabt med instinktet og ikke med fornuften. Fokus og stemning bevares imponerende igennem hele forløbet, idet alle pladens syv numre desuden glider næsten umærkeligt over i hinanden.

Første nummer, “Alone and Unaware, the Landscape Was Transformed in Front of Our Eyes”, er delt i to dele med hver sit bærende tema. En følsom slideguitar involverer lytteren med det samme og så inde i halvdelen af nummeret påbegyndes et andet ligeså beskedent tema, som senere kulminerer i en hypnotisk rus af delay og apokalyptiske bækkener. Storladent, ceremonielt og ganske fremragende.
“The Soundless Dawn Came Alive As Cities Began to Mark the Horizon” benytter sig længe af et repeterende, mantralignende tema, men det bliver aldrig kedeligt og også kun så meget desto voldsommere, da et forløsende skift endelig træder ind. Et af pladens allersmukkeste.

Det fjerde nummer er virkelig underfundigt opbygget: det begynder meget David Lynch’sk i stemning og udtryk med en samling skurrende lyde, der synes at være påkaldt fra sjælens særeste egne. Senere i det 11 minutter lange nummer hvirvles man gennem både skrøbelige og stærke guitartemaer, og man når faktisk at opleve en hel perlerække af stemninger, før der til sidst afsluttes med en brat tilbagevenden til de uheldsvarslende toner fra starten. Det er mystisk, men det virker. Et lettere, men ikke mindre skønt udtryk afsøges i “A Brief Moment of Clarity”, hvor det elegante parres med det plumpe i en slags forårsagtig tungrock.

Til sidst runder det trancefremkaldende 20 minutter lange “The Sixth Extinction Crept Up Slowly, Like the Sunlight Through the Shutters, As We Looked Back in Regret” en usandsynligt flot plade af og efterlader trods spillelængden en tør hunger efter mere af samme karat.

Dette er uden tvivl et af de mest overraskende udspil i år, og jeg er henført på grænsen til forgabelse. Ingen bør gå gennem 2005 uden at tjekke denne udgivelse ud.

★★★★★★

Lyt til “Alone and Unaware, the Landscape Was Transformed in Front of Our Eyes”:
[audio:http://www.neurotrecordings.com/artists/red-sparowes/audio/red-sparowes_Alone%20And%20Unaware,%20The%20Landscape%20Was%20Transformed%20In%20Front%20Of%20Our%20Eyes.mp3]

Lyt til “Our Happiest Days Slowly Began to Turn Into Dust”:
[audio:http://www.neurotrecordings.com/artists/red-sparowes/audio/red-sparowes_Our%20Happiest%20Days%20Slowly%20Began%20To%20Turn%20Into%20Dust.mp3]

Deltag i debat