Nyheder

Son Volt udgiver plade og kommer til Århus


Jay Farrar er stadig i forgrunden for Son Volt - stort set resten af bandet er skiftet ud.

Den tidligere Uncle Tupelo-stjerne Jay Farrar fortsætter med at udgive plader med Son Volt på trods af en kraftig udskiftning i bandets line-up, og hvorfor skulle han dog ikke det? Hvis Jeff Tweedy kan gøre det med Wilco, skal Farrar vel også have lov.

Under alle omstændigheder kommer albummet Okemah and the Melody of Riot på gaden den 12. juli, og det er indspillet sammen med blandt andet Andrew Duplantis fra Meat Puppets og Brad Rice, der tidligere har spillet guitar for Ryan Adams.

Hvis man gerne vil høre nogle af de nye sange inden juli, skal man bare dukke op på Voxhall i Århus den 24. april (på søndag), for der kommer Son Volt og spiller alternativ country som vor mor lavede den.

Her er tracklisten til Okemah and the Melody of Riot:

1. Bandages & Scars
2. Afterglow 61
3. Jet Pilot
4. Atmosphere
5. Ipecac
6. Who
7. Endless War
8. Medication
9. 6 String Belief
10. Gramophone
11. Chaos Streams
12. World Waits for You
12. World Waits for You (Reprise)

Deltag i debat