Plader

Angels of Light: Angels of Light Sing 'Other People'

Skrevet af Mikkel Mortensen

Michael Gira, den tidligere primus motor i Swans, er blevet akustisk på sit nye album. Ikke ligefrem nogen klog beslutning, da albummet med undtagelse af få højdepunkter ikke er i stand til meget mere end at kede lytteren til døde.

Når et band, man har været en del af i lang tid, går i opløsning, er det meget normalt, at man forsøger sig i en helt anden grøft; forsøger at genopfinde sig selv som musiker og prøve noget, der muligvis ikke kunne lade sig gøre i det forliste band. Derfor kan det ikke komme som en overraskelse, at Michael Giras karriere efter Swans har budt på musik, der ligger et godt stykke fra det, han kreerede med Jarboe og den ellers konstant skiftende besætning i de gode gamle dage.

Angels of Light Sing ‘Other People’ passer derfor fint i rækken af Giras post-Swans-plader, da dette album heller ikke lyder meget som den støjrock, Gira og co. serverede i sin tid. Dette album nærmer sig rent faktisk det akustiske med hjælp fra label-kollegerne Akron/Family.

Det starter ikke godt. I “Lena’s Song” klimprer guitarerne såmænd hyggeligt nok, og vokalharmonierne er bestemt ikke uefne, men melodien er svag, og Giras stemme passer slet ikke til materiale, der lyder så optimistisk, som det er tilfældet her. På grund af sangens totale mangel på drive kommer man hurtigt til at savne de trommer, som albummet af uransagelige årsager er blevet indspillet uden.

Bedre bliver det ikke i “On the Mountain”, hvor end ikke tilføjelsen af slideguitar og banjo kan skjule det faktum, at Gira endnu en gang ikke har formået at levere en sang, der kan overbevise hverken tekstligt eller musikalsk. Det samme kan siges om den intetsigende “The Kid Is Already Breaking”, som fortsætter i en mere lavmælt retning, men lige lidt hjælper det. Den korte “My Friend Thor” udgør et absolut lavpunkt, da Gira her forsøger at skjule sangens manglende kvaliteter ved at inkorporere bizar, nærmest kaotisk percussion – med et helt forfærdeligt resultat til følge.

Højdepunkter er der ikke mange af på Angels of Light Sing ‘Other People’, men “Destroyer” overbeviser med sin nærmest Nick Cave-agtige akustiske intensitet, hvor Giras mørke røst endelig får lov til at komme til sin ret, og en tekst, der ikke kan undgå at give reminiscenser til netop Cave i hans mest dæmoniske hjørne. De samme kvaliteter findes på “Michael’s Cold Hands”, hvor Gira heldigvis lukker den indre mørkemand ud igen. Og det er svært ikke at blive revet med, når klaveret pumper sangens intensitet i vejret, og Gira råber vokalerne ud. Ikke nær så intens, men mindst lige så god er den alt for korte “Dawn”, hvor Gira beviser, at han ikke behøver at være mørk for at være god.

Det er ærgerligt at se en kunstner af Michael Giras klasse levere et så ujævnt album som Angels of Light Sing ‘Other People’. Især fordi Gira på ingen måde har mistet sit talent. Evnen til at skrive uafrystelige sange er stadig intakt. Det er “Destroyer”, “Dawn” og “Michael’s Cold Hands” et uomtvisteligt bevis på. Men hvis han ikke er i stand til at levere et helt album med sange af den standard, bør han i det mindste gøre lidt mere ud af instrumenteringen og arrangementerne, der på dette album er så kedelige, at alle sangenes svagheder udstilles på det groveste. Derfor er Angels of Light Sing ‘Other People’ for det meste et ganske uinteressant album, som selv ikke hardcore Gira-fans kan få meget glæde af.

★★½☆☆☆

Deltag i debat