Nyheder

Futureheads og Kent til Roskilde


The Futureheads er nu også tilføjet Roskilde-programmet

Selvom plakaten er lavet og krydset er sat i kalenderen drypper der stadig nye navne ind til årets Roskilde-festival. Nyeste tilføjelser til programmet er engelske the Futureheads og svenske Kent.

The Futureheads er med en ørehængende og fandenivoldsk pop-musik en del af den bølge af livlige pop-bands fra der engelske kontinent, der skyller ind over verden i øjeblikket. Det startede sådan cirka med Franz Ferdinand og Maxïmo Park er et af de seneste skud på stammen. Futureheads kom ind i mellem og udgav sidste år debutpladen The Futureheads.

Kent har lidt flere plader under bæltet, og er således også gamle kendinge af Roskilde-festivalen, hvor de sidste gang optrådte i 2003. De svenske melankolikere har i år udgivet Du & Jag Döden, hvilket må siges at være en tilbagevenden til noget, der ligner storform, efter den lidt skuffende Vapen & Ammunition.

Læs også Undertoners anmeldelse af The Futureheads: s.t.

Deltag i debat