Nyheder

Mercury Rev igen til Danmark

Forpassede man muligheden for at opleve Mercury Revs bombastiske Disney-pop, da de i marts – i kølvandet på udgivelsen af The Secret Migration – gæstede Amager Bio, byder chancen sig nu igen.

Mercury Rev er nemlig på Skanderborg Festivalens hjemmeside blevet tilføjet rækken af navne, der spiller på årets festival, som finder sted fra d. 11.-14. august.

Om Mercury Rev falder i god jord hos de festivalgængere, der er kommet for at se Anastacia og Texas, vil tiden vise. Men skulle man have lyst til at kigge forbi Skanderborg Festivalen, byder den også på navne som snart albumaktuelle Mew, Kashmir, Peter Sommer, Blue Foundation, The Blue Van, Sterling, Thomas Dybdahl, Apocalyptica og Prodigy. Vi skylder måske at nævne, at det er muligt at købe enkeltdagsbilletter…

Deltag i debat