Plader

Barbara Morgenstern/Robert Lippok: Tesri

Skrevet af Jakob Lisbjerg

De to tyskere Morgenstern og Lippok har med deres samarbejde kreeret en god blanding af de to kunstneres respektive stilarter. Det er der kommet et blidt, organisk elektronisk album ud af, som udstråler en kølig distance, men alligevel føles positivt og imødekommende.

Man kan måske ikke høre, at Barbara Morgenstern og Robert Lippok kommer fra Berlin, men deres tyske statsborgerskab kan de ikke skjule – dertil er musikken på deres fælles album Tesri alt for tysk i udtrykket. Hvordan dét så lyder, vender vi tilbage til.

Barbara Morgenstern og Robert Lippok begyndte at arbejde sammen tilbage i 2002, hvor de udgav en 12″ med fire numre. I slutningen af 2004 havde de så samlet nok materiale til et album, og det udgives nu som Tesri. Begge kunstnere har en travl, sideløbende karriere, hvor Morgenstern udgiver soloalbums, og Lippok er hovedmanden bag minimalist-elektronikerne i To Rococo Rot.

De to lyduniverser, Morgenstern og Lippok bringer med sig, er smukt blandet på Tesri. Morgensterns bløde, analoge toner blandes med Lippoks hårdere og mere minimalistiske rytmer og elektroniske skærebrænderlyde. Og så er der lag-på-lag klaverstykker, akustiske og wah-wah guitarer, som her på skrift ikke umiddelbart virker, som om de passer ind i lydbilledet – men når man hører disse instrumenter midt i lydbilledet, passer de godt.

Vokal er der på fire numre. Hverken Morgenstern eller Lippok synger på Tesri, men i numrene “Kaitusburi” og “Otuskimi” lægger japanske Mieko Shimizo (kendt som Apache 61) stemme til musikken, mens Damon Aaron (som lagde stemme til sidste års album fra Telefon Tel Aviv) synger på et enkelt nummer.

“Kaitusburi” kommer efter uptempo-åbneren (der lyder som en stueorgelsdefineret elektro – mere organisk end forventet fra Lippok og mindre følt, end hvad Morgenstern før har præsteret). Nummerets bund består af gentagne lag af dybe bastoner, der paner mellem højre og venstre kanal. Mellemspillet præges uden dominans af klokker, og oven på det hele lægger Mieko Shimizo sin lyse, nasale stemme. Stemmen lægges også i lag og samples og bruges som rytme. Nummeret er en smule ensformigt, og Morgenstern og Lippoks brug af Shimizos vokal kan ikke trække nummeret op.

Så fungerer vokalen langt bedre sammen med musikken på “If the Day Remains Unspoken For”, hvor Damon Aaron nærmest crooner oven på en melodi, der åbner med skærende metaltoner og fortsætter med en rullende basgang som underlag og blidt vuggende synthtoner. Hans dybe vokal fungerer bedre end Shimizos nasale og tydeligt asiatiske stemme.

Det tyske præg gennemsyrer Tesri og høres overalt. Det er i de repeterende lag af dybe bastoner, der drives frem af overfladiske plastiktrommer og akkompagneres af rustne, syntetiske strygere, der higer efter crescendo idet postelektro-rockede “White Wise Rabbit”. Eller i den efterfølgende optimisme i de blide klaverstykker i “Sommer”, der følges ad med tørre, elektroniske trommer. Eller i de skærende metallyde i “If the Day Remains Unspoken For”. Eller i anslagene fra en vibrafon, som langsomt breder sig ud i lydbilledet i “Ein Mädchen Namens Stalin”. Eller…

Morgenstern og Lippok er kølige tyskere, og især Lippoks afstand til musikken præger Tesri. Men sammen formår de to berlinere at være cool, organiske og ganske blide, uden at lytteren føler sig afvist – i dette samarbejde inviteres man ind, og det er ganske hyggeligt på en dog ganske bestemt, tysk måde.

★★★★☆☆

Lyt til “Please Wake Me Up for Meals”:
[audio:http://www.monika-enterprise.de/sound/bmrl_meals.mp3]

Deltag i debat