Plader

Okkervil River: Sleep and Wake-Up Songs

Skrevet af Stine Mogensen

Amerikanske Okkervil River udgav i sidste måned deres andet album. Indtil da har man kunnet udfylde ventetiden med ep’en Sleep and Wake-Up Songs. For en singer/songwriter-ignorant som undertegnede er den en fin lille øreåbnende plade med fem både stærke og enkle numre.

Da jeg modtog denne ep, undslap et stille suk mine læber: Sleep and Wake-up Songs. Det her kunne godt gå hen og blive en rigtig følende affære. Jeg foldede den medfølgende pressemeddelelse ud og sukkede endnu en gang og kløede mig lidt i nakken, mens mit blik løb over den poetiske beskrivelse af den bløde og melankolske singer-songwriter udgivelses stemningsformidlende egenskaber: “It’s a little shed, a lean-to constructed on the banks of some shaded stream between mountains.” Suk!

Allerede inden gennemlytningen af de fem numre var jeg overbevist om, at tiden kunne komme til at føles meget lang. Og nu er det ikke, fordi jeg er et ufølsomt menneske. Tværtimod er jeg nærmere over-følsom grænsende til det dramatiske og har altid været det. Jeg har dyrket The Smiths på fanatiker-niveau, udtænkt adskillige lytterbreve til Det Elektriske Barometer og gået utrolig meget i sorte bedstefar-t-shirts. Jeg tudede for nylig uhæmmet til fængselsscenen i Dumbo og var lige ved at komme til det, til da jeg grundet et uovervejet tryk på fjernbetjeningen endte med at overvære den seneste finale i Stjerne for en aften.

Men førsteindtrykket af Sleep and Wake-Up Songs gjorde mig mest af alt træt og trist, fordi jeg indså, at den gennemgående tendens i mit liv, trods disse ukontrollerede følelsesudbrud, er, at teenager-weltschmerzen her på mine gamle dage har forvandlet sig til usund ironi og kynisme. Dette efterlader meget lidt plads til sentimentale singer/songwritere, som med deres guitarer og omfattende brug af natur-metaforer får særdeles kort audition-tid i mit anlæg – især når de bliver sammenlignet med Will Oldham, sådan som Okkervil Rivers hovedmand og forsanger, Will Sheff, bliver det.

Jeg vægrede mig i hvert fald ved at sætte Sleep and Wake-Up Songs på, fordi jeg forudså, at jeg ville kede mig. Men da jeg så omsider efter lang tids undvigemanøvrer for alvor fik lyttet til CD’en, skete der noget. I stedet for som forventet at skulle undertrykke gab, fandt jeg ud af, at der er håb for mig endnu, og at akustiske guitarer stadig kan bringe mig glæde.

Allerede under førsteskæringen “A Favor” – en ballade, der elegant stiger i intensitet, som små atomer af spæd lyd, der samler sig til fyldige molekyler af melodi – sneg den stemning af tidlig morgen/sen nat, som ep-titlen proklamerer, sig ind på mig. Roen sænkede sig, og jeg tog mig i at nynne med på det næsten storladne omkvæd.

I “You’re Untied Again”, sættes tempoet i vejret og bygger op til en fiffig fornemmelse af alternativ country, som videreudvikles i “And I Have Seen the World of Dreams”, hvor vibrerende steel guitar og orgel flettes ind.
I “Just Give Me Time” er melodien skåret helt ind til benet således at vokal og guitar står alene i lydbilledet, simpelt og stærkt.

Også teksterne på Sleep and Wake-Up Songs er værd at bemærke: små prosadigte, der usentimentalt fortæller om længsel, håb og frustrationer, kort sagt om alt det der kradser i sjælen og maven, på samme måde som de stærke melodier godt kan kradse lidt i ørerne, når man lytter ekstra godt efter. Under sangenes helstøbte enkelhed gemmer der sig mere, end man umiddelbart kan se. Det afsluttende nummer, der behændigt har fået navnet “No hidden track”, kan høres som en metaforisk konstruktion, der gennem linien »It feels like there’s a hidden track,« runder ep’en af med en forhåbning om, at verden byder på mere, end overfladen afslører. Det er faktisk ret elegant gjort.

Sleep and Wake-Up Songs‘ styrke er den velafbalancerede kombination af enkle melodier og fine tekster, og man fornemmer, hvordan alle anvendte elementer er til stede, fordi de er nødvendige for strukturen. Alt er velplaceret og effektfuldt, intet er overflødigt, og de eftertænksomme skumrings-stemninger præsenteres indbydende og ærligt af Will Sheffs skrøbelige og intime vokal.

Trods de svulstige titler på Sleep and Wake-Up Songs er pladen forunderligt uprætentiøs. Titlen er ikke bare tom snak og kan næsten opfattes som en brugstitel; det virker rent faktisk naturligt at høre pladen, når man udsættes for de morgener, man ikke gider stå op til, eller de nætter, man ikke gider gå i seng.
Den er et interessant, men beskedent bekendtskab uden de store armbevægelser. Dette skyldes til dels også dens omfang; fem numre er ikke meget. Så er det godt, at Okkervil Rivers nye fuldlængdealbum er udkommet. Det har jeg tænkt mig at tjekke ud, og samtidig glæde mig over, at jeg inderst inde stadig er en blødsøden sjæl.

★★★★☆☆

Deltag i debat