Klassikeren

Salvation Army – 60’er-inspireret LSD-punk fra himlen

Skrevet af Martin Laurberg

Engang imellem kan man gribe sig selv i at nære en nærmest automatisk modvilje mod 60’er-inspireret retrorock. Hvorfor forholder det sig mon sådan, at Farfisa-orgler, pagehår, juhu-kor etc. kan give anledning til en ubestemmelig irritation? Måske fordi man foretrækker “den ægte vare” og hellere vil lytte til The Byrds end til The Shins og desuden bedre kan lide, at musik fra 2000 lyder som musik fra 2000?

Salvation Army: S/T

Salvation Army: S/T

Salvation Army, s.t., Frontier Records, 1982

Engang imellem kan man gribe sig selv i at nære en nærmest automatisk modvilje mod 60’er-inspireret retrorock. Hvorfor forholder det sig mon sådan, at Farfisa-orgler, pagehår, juhu-kor etc. kan give anledning til en ubestemmelig irritation? Måske fordi man foretrækker “den ægte vare” og hellere vil lytte til The Byrds end til The Shins og desuden bedre kan lide, at musik fra 2000 lyder som musik fra 2000?

Men hvis man tænker lidt over det, er selve ideen om retromusik egentlig ret åndssvag. Faktum er jo nemlig, at retromusik kun meget sjældent lyder ligesom de inspirationskilder, der bliver trukket på. Eksempel: Selv om The Soft Boys‘ fantastiske mesterværk Underwater Moonlight fra 1980 er et forsøg på at spille psykedelisk guitarpop i stil med The Byrds og The Beatles anno 1965, er der noget utvetydigt 80’er-mæssigt og nyskabende ved pladen. Spørgsmålet er, om ikke man vil få det på samme måde, når man om 20 år ser tilbage på den mængde af 60’er-inspireret pop-, syre-, garage- osv. osv.-rock, der udkommer nu om dage.

Under alle omstændigheder forholder det sig sådan med Los Angeles-gruppen Salvation Armys utrolige debutalbum fra 1982. Pladen er klart inspireret af midt-60’ernes psykedeliske garagerock – ikke mindst Lenny Kayes opsamling Nuggets: Original Artyfacts From the First Psychedelic Era, 1965-1968 fra 1972. Men oven i de ringende guitarer, de LSD-prægede dyre-samples, psykedeliske sangtekster og den baglæns guitar er der et præg af punk og new wave over pladen, som gør den umiskendeligt 80’er-agtig.

Salvation Army blev dannet i 1981 af Michael Quercio (bas, sang), John Blazing (guitar) og Troy Howell (trommer). Samme år udsendte gruppen sin debutsingle Happen Happened/Mind Gardens på Dennes Boones (fra The Minutemen) New Alliance Records. Efter debutsinglen blev Blazing erstattet af Gregg Gutierrez, og i 1982 udsendte Salvation Army sit suveræne debutalbum på Frontier Records. Pladen fik nok omtale til, at den lokale afdeling af Frelsens Hær følte sig trådt på og tvang gruppen til at skifte navn. De kom herefter til at hedde The Three O’Clock, og under det nye navn udsendte de en række plader, hvoraf mindst de to første – Baroque Hoedown og Sixteen Tambourines fra hhv. 1982 og 1983 – ligeledes er utvetydige mesterværker, som alle med en hang til psykedelisk powerpop vil elske (til de interesserede kan det oplyses, at der er ekstranumre på de franske udgaver, som kom på Lolita Records).

Nu skal det imidlertid handle om den enlige plade, som udkom under navnet Salvation Army – men som pga. af navneproblematikken er genudgivet under det fjollede navn Befour Three O’Clock. Det er vanskeligt at pege på, hvad der præcis gør denne samling af poppede punksange med et psykedelisk strejf spillet af en flok purunge teenagere til så sindsoprivende en lytteoplevelse.
Måske er en del af forklaringen, at pladen nærmest er et rocksligt misfoster. På den ene side er det ikke tilfældigt, at netop Dennes Boone – dengang en af de fremmeste figurer på den spirende amerikanske punkscene – fik øjnene op for Salvation Army. På numre som Happen Happened og Grimly Forming er Troy Howells trommespil energisk og nærmest helt utight på en måde, der kan minde lidt om Hüsker Dü og Soul Asylums plader fra midt-80’erne (dvs. dengang Soul Asylum stadig lavede seje plader), og Gregg Gutierrez’ guitarspil kan til tider også pege i samme retning.

Men omvendt er der alligevel langt fra tale om en punkplade. While We Were in Your Room Talking to Your Wall og især den mærkelige I Am Your Guru er psykedeliske og krystalklare på en måde, som fjerner alle forbindelser til amerikansk punkrock. På de numre – men måske i virkeligheden på hele pladen – er Salvation Army poppede på en 60’er-agtig måde, som næppe var populær blandt mere genstridige punkrockere i 1981.

Noget af det fantastiske ved Salvation Army er, at bandet – hvis medlemmer på det tidspunkt gudhjælpemig kun var omkring 17 år gamle! – på så tydelig vis ikke har tænkt på at fedte for nogen. Pladen er et mix af punk, psykedelisk rock, new wave og janglerock. Derfor befinder den sig i et musikalsk limbo, som formentlig har gjort det umuligt for den nogen sinde for alvor at blive populær: Den er for slidt til at kunne slå igennem bredt – og den er for poppet til at blive trendy. Men alligevel er det nok i virkeligheden kun meget få, der vil kunne stå for dens melodiske friskhed og ikke mindst Michael Quercios himmelske sangstemme. Salvation Army er et mærkeligt blandingsprodukt, men på en overbevisende og sammenhængende måde. Der er tale om en blanding af alt, hvad der er godt ved musik: genstridig kærlighed, melodiske pletskud, uborgerlig stil, psykedelisk melankoli og sange på under tre minutter. Hvad mere kan man ønske sig?

Salvation Army kan uden tvivl sammenlignes med de andre bands, som i sin tid gik under mærkaten ’Paisley Underground’: The Bangles, Dream Syndicate, Game Theory (et af verdens bedste bands), The Rain Parade osv. At gruppen var del af ’Paisley Underground’, kan der nærmest ikke herske tvivl om, eftersom det var Michael Quercio, der fandt på termen under et interview. Salvation Armys debutplade er imidlertid langt mere snavset og garageagtig, end hvad man normalt forbinder med ’Paisley Underground’. Den lyder som et slags bindeled mellem 70’er-punk og 80’er-jangle-rock. Desuden er den et eksempel på, hvad der sker, når amerikanske teenagere propper sig med britisk musik. Men først og fremmest er den et uhøjtideligt og psykedelisk mesterværk af en unik popplade, som stadigvæk kan fremkalde gåsehud hos melankolske sjæle.

Trackliste:
1. She Turns to Flowers
2. Upside Down
3. The Seventeen Forever
4. Mind Gardens
5. Grimly Forming
6. While We Were In Your Room Talking to Your Wall
7. Minuet
8. Happen Happened
9. I Am Your Guru
10. Going Home

Deltag i debat