Nyheder

Støttekroner til dansk musik


Dansk musik får nu en ordentligt økonomisk saltvandsindsprøjtning, da Kulturministeriet netop har besluttet at bevilge 12 millioner kroner til produktionen og markedsføringen af musikken.

Pengene gives over en periode på tre år, og deles op mellem de større musikudgivelser og små musikudgivelser. Således får de større udgivelser 3 millioner kroner årligt til produktion og markedsføring, mens de små altså må nøjes med en million.

Lige meget om det er de små eller de store er sigtet dog, at pengene skal gå til projekter, der vil have svært ved at klare sig på det kommercielle marked. Målet er at skabe en øget professionalisering af den danske pladeproduktion, samt fremme og fastholde
kontinuiteten i kvalitetsbevidste udgivelser.

Hvis dansk musik skal opretholde det flotte kvalitetsniveau, som er fremherskende lige nu, er det bydende nødvendigt at fokusere på udvikling af talenter og nytænkning fra mere etablerede navne. Jeg ser en tydelig kulturpolitisk gevinst i at understøtte en bæredygtig udvikling for danske musikudgivelser, lyder det fra Kulturminister Brian Mikkelsen.

Deltag i debat