Nyheder

Stephen Merritt laver H.C. Andersen-opera


Foto: Clay Walker

Ok, da vi februar måned skrev om Nikolaj Nørlunds H.C. Andersen-plade håbede både vi og I vel på, at det var sidste gang den gamle digter sneg sig ind i en undertoner-nyhed. Desværre. Vi kan simpelthen ikke sidde det overhørigt, at Stephen Merritt, manden bag Magnetic Fields, nu overgår Nørlund og laver en hel opera om gode, gamle H.C.

Operaen, der får premiere i New York denne sommer, men senere kan ses i Århus, har Merritt skrevet i samarbejde med instruktøren Chen Shi-Zheng, og den bærer titlen My Life as a Fairy Tale.

Stephen Merritt har baseret operaen på H.C. Andersens liv og historier, og alt det kan altså opleves i Århus, nærmere bestemt den 2.-3. september i forbindelse med festugen i byen.

Deltag i debat