Nyheder

Bokssæt erklærer Luke Haines død


Det er set før, at kunstnere udgiver plader, der i mere eller mindre grad skaber tvivl om, hvorvidt pulsen stadig slår på dem. Hvorfor stod Paul McCartney for eksempel med ryggen til på coveret til Sgt. Pepper, og hvordan kunne Townes van Zandt fortsætte med at spille efter The Late Great Townes van Zandt? Nu vil den engelske sangskriver Luke Haines også være med, så den 11. juli udgiver Emi bokssættet Luke Haines is Dead!

Bokssættet kommer til at indeholde 62 numre, hvoraf mange aldrig har været tilgængelige før. Udover remix, alternative og BBC-sessions, rummer boksen blandt andet 4 tracks fra en Steve Albini produceret John Peel session.

Luke Haines har, udover sine soloplader, udgivet plader med Auteurs, Baader Meinhof og Black Box Recorder. Fællestrækket for alle disse er Haines’ satiriske tekster. Bokssættet bliver fulgt op af en akustisk turne, der desværre ikke bevæger sig uden for Englands grænser.

Deltag i debat