Plader

Jess Klein: Strawberry Lover

Strawberry Lover er en jukebox fuld af sange, der emmer af country, reggae og pop/rock. Kærligheden til musikken oser ud af den amerikanske singer/songwriter, der efter fire tidligere forsøg for alvor slår tonen an til noget godt.

Rækken af gode kvindelige sangskriver er efterhånden blevet temmelig lang. Jess Klein har pænt stillet sig op i køen de senere år, men nu er der endelig grund til at gøre plads til den spinkle amerikaner, for hun viser, at hun kan skrive sange, der både har lyriske kvaliteter og iørefaldende melodier, der synges med kontrolleret falsetto og 100% indlevelse.

Det er måske hørt før, men Jess Klein kombinerer genrerne med finesse og med et overblik, der gør Strawberry Lover til en meget behagelig lytteoplevelse, der sagtens kan måle sig med både Harris, Lynne, Tift, Mckee, Williams og hvad de nu hedder allesammen.
Smider man sin første dime i jukeboksen, sættes Strawberry Lover i gang med klassisk amerikansk rock’n’roll, der samler sig om Springsteen-formlen – 1, 2, 3: spil – der med sine bølgende trommer, effekter fra raslende slagtøj og en melodi der tones op og ned, indleder pladen meget traditionelt – og måske en anelse kedeligt…

Traditionelle genrer er et af pladens varemærker. Jess Klein skaber sit helt eget udtryk gennem i forvejen registrerede varemærker, der i deres udødelige former kombineres og forenes med respekt og kærlighed.
Kærligheden oser ud af den fine drømmende countryballade Shonalee, der viser, hvor glimrende en sanger Jess Klein er. Hendes fraseringer er milde og blide, men krystalklare og massive nok til at vikle sig ind i strygere, hammondorgel og lap-steel, der lyder som en sang skabt til kinddans og natlige udskejelser.
Titelnummeret Strawberry Lover hører også til den kategori af hjerteknuser-sange, der dog modsat førnævnte nummer indledes akustisk for siden at ende i den store følelsesfinale med masser af hammondorgel og dovne trommer.

Tempoet på pladen veksler meget fint. Der opstår ikke en altdominerende lyd eller formel for sangene. Naturligvis sætter Jess Klein sit eget aftryk med sin falsettovokal, men numrene fremstår som små kapitler fra sangerindens egen opvækst, og nærmest som en hyldest til inspirationskilderne – som f.eks. den Grease-agtige Office Girl, der leder tankerne hen på girlpowerpop fra 70’erne. Et andet eksempel er den reggaedominerede Soda Water, der med en nærmest talende, kabaretsyngende Jess Klein får luften til at ose af sex og lir.

Skal man fremhæve et nummer på Strawberry Lover, må det være Shootout at the Candy Shop, der mikser country med pop på en rigtig fin måde. Lap-steelen gør sit arbejde, men tempoet øges gradvist og fra at være en countryfortælling om opbrud og adskilte sjæle, rammer melodien en luftig poptone med sing along omkvæd og hævede arme, der er parate til at klappe med i takt.

Det er hverken vrede eller bitterhed, der præger sangene. I stedet skildrer Klein i sine tekster personer, der har behov for at skifte spor eller bryde ud. Mange af historierne minder om skitser fra en ungdom, man først evner at lave musik til, når man er blevet voksen.
Det lyder næsten, som om Jess Klein har fundet sin gamle dagbog, der i tidernes morgen er blevet skrevet, mens radioen har spillet country, Motown og rock’n’roll, og efterfølgende har givet den titlen Strawberry Lover.

Den tidligere korsanger for Willard Grant Conspiracy kender sit territorium. Jess Klein fortæller sine historier med en fin fornemmelse for, hvordan kompositionen passer til lyrikken.
Det er en meget ligetil plade at lægge øre til. Spilleglæden og de gode melodier er ikke at foragte, selv om det til tider næsten er lidt for behageligt.
Jess Klein behøver hverken at råbe f-ord eller banke hårdt i mikrofonen, men arrangementerne kunne flere steder tåle lidt mere kant, så det svarer til billedet i coveret af en sangerinde iført lårkort og læderjakke.
Overordnet set er det et enkelt og struktureret album, der måske nok kunne tåle at slippe lidt af pænheden, men albummet er fyldt med behagelige sange og gode intentioner, der måske ikke fylder hele vejbanen, men mindre kan vel også gøre det, hvis man vil frem i det musikalske landskab.

★★★★☆☆

Deltag i debat