Nyheder

Mew føjes til Spot


I den kommende weekend sparkes dørene op til Spot-festivalen på de århusianske spillesteder, og nu er endnu et stort navn blevet tilføjet her i 11. time. Ingen ringere end Mew er nemlig blevet programsat til at lukke festivalen lørdag aften i Ridehuset.

Det danske band er ved at være færdig med opfølgeren til Frengers, der kom tilbage i 2003. Den nye plade kommer sandsynligvis omkring september, men indtil da er da rig mulighed for at opleve Mew live – også selvom man ikke skal på Spot-festival. Bandet spiller nemlig nogle opvarmningsjobs for R.E.M. i Skandinavien, og så vil Jonas Bjerre og co. også være at finde på både Roskilde-festivalen og Skanderborg-festivalen.

Men først gælder det altså Spot, og her kan man, udover Mew, opleve blandt andet moi Caprice, Figurines, Barra Head, Mikael Simpson samt selvfølgelig en masse upcoming navne.

Om skribenten

Peter Hansen

Skriv et svar

boeger