Plader

Per V: Vers 1.0

Hvis Per Vers lavede musik sammen med Michael Bundesen, ville han være Danmarksberømt. Hans tekster har samme brede appel, underfundige humor og begavede ordspil som Shu-Bi-Duas i 70’erne. Men Per V laver hiphop, og det skaber visse begrænsninger i masseudbredelsen. Det er bare ikke fair.

Per V er jyde. Ikke meget streetguy og slet ikke pimp eller gangster. Tværtimod – han er en “original Gram’ster”. En ganske almindelig ung mand, der skiller sig ud fra os andre ved, at han er en af Danmarks mest opfindsomme rappere – både i sin lemfældige omgang med ord og i sit flow.

“Black Power” er hans hyldest til den uundværlige kop sorte kaffe – ikke noget med mælk, sukker og slige tilsætningsstoffer her. Nummeret har klart hitpotentiale med funky guitar, sej jazzet tværfløjte og kælne kvindestemmer. På mange måder opskriften på et klassisk hiphopnummer – hentet ud af gamle LP-pladers glemte riller.

Og de glemte riller kan godt danne overskriften for produktionen på Vers 1.0, der er Per V’s debut som solist efter årene med Sund Fornuft. Det er nemlig nogle af landets bedste producere, DJ Noize og DJ Static blandt andre, der står bag den musikalske side, der vel bedst beskrives som klassisk, samplerbaseret hiphop med vægten lagt på soul – en lyd, der står på skuldrene af folk som Eric B and Rakim, Gangstarr osv. De fleste numre fungerer fint og upåklageligt, men måske også en anelse for fint og upåklageligt. Derfor er det i allerhøjeste grad teksterne, der løfter Vers 1.0 op over det usædvanlige.

Der findes vist ikke en eneste rapper med respekt for sig selv, der ikke på et eller anden tidspunkt i karrieren (og ofte også flere gange) fortæller om opvæksten, livet som outsider osv. “City of Dreams” Per V’s udgave, og nummeret brænder igennem med det ene medrivende rim efter det andet. Selv kalder han det en bagklog dagbog fra en afkrog, og det er givetvis en historie, mange kan genkende: »Indenfor i frikvarteret, udenfor til fester / Man får ingen fisse, hvis man bliver kaldet fessor,« og på fodboldbanen gik det endnu værre: »Du skal være centerforward, men jeg endte i forsvaret / På andenholdet, som reserve, vi fik altid tæv, dårlig nerve / men når jeg skrev / stil i dansk, dér fik mit ego plads / Pil op – ligesom Legolas.«
Hvem husker ikke halballerne, “The Final Countdown” og ‘de stores’ dominans? Per V gør og vender finurligt Sinatra-klassikeren “New York, New York” på hovedet – for kan du klare dig i Gram, »you can make it anywhere.«

Det fine ved Per V’s flow er at han konstant leger med dialekter og lader ordenes lyd styre sine rim og sit udtryk. Snart lyder han jysk, snart rapper han “pakidansk” – selv samples af amerikanske stemmer rimer han videre på. Det kan opfattes som utjekket, at Per V’s stil ikke er mere konsistent eller sikker, men det kan sandelig også ses som noget positivt, da det afslappede forhold til, hvordan ordene lige nu og her udtales,så at sige åbner sproget. Mere kan lade sig gøre, simpelthen – og han får på den led de særeste ord til at rime. I en rimordbog ville det sikkert blive kaldt nødrim, men hvad gør det, når det er lige så sjovt som for meget rødvin?

Derfor er Per V også i mine ører mest interessant og vedkommende, når ordene løber af med ham, end når det omvendte sker.
“Dramadronning” om pigen Kamma, der får dårlig karma (!) af en voldtægt, og “Pibekoncerts” forsvar for Christiania er selvfølgelig velmenende nok (og jo, det er altid rart med andre emner end “dig og mig og vi to” og “så’ der fest”), men absolut medrivende bliver det først på numre som “Fyldosof” og “Bollywood Blues”. Førstnævnte er en improvisation over, hvad forskellige mennesker vil sige om det halvdrukne glas. Er det halvfyldt eller halvtomt?
»Lottoreklamen siger, at måske er det glas nummer én million / buddhistmunken siger, at glasset er en illusion / Brian Mikkelsen siger, det er passende, det er glassene der er for store / Psykologen siger, at glasset er min mor / standup-komikeren siger, at det’ da vist en half’n’half / pusheren siger, der mangler noget, og det kan han skaff’.«

Det er både begavet og morsomt, og sådan byder denne hyggelige plade, der hverken sprænger genren eller rammerne, på masser af ordrigdom og ditto guldkorn. Er man til hiphop i forvejen, ved man, hvem Per V er, og hvad han står for (og har derfor måske allerede anskaffet sig cd’en) – kender man intet til genren, og lider man oven i købet af den meget populære fordom, at dansk rap er for unge teenagere, er chancen for at komme i nærheden af denne cd desværre forsvindende lille. Og det er synd, for manden er begavet, morsom og absolut værd at lytte til.

★★★★☆☆

Leave a Reply