Koncerter

Simpson, Mikael, & Sølvstorm, Figurines, moi Caprice, 10.-11.06.05, Spot 11, Århus

[Mikkel Mortensen og Mikkel Arre]De store danske navne på Spot leverede koncerter af varierende kvalitet. Rock’n’roll og støj gjorde godt.Krukker og showmænd

De store danske navne på Spot leverede koncerter af varierende kvalitet. Rock’n’roll og støj gjorde godt.

Mikael Simpson & Sølvstorm
Mikael Simpson var overraskende charmerende over for det talstærke publikum i Ridehuset, og der var heldigvis langt til den usympatiske og små-arrogante attitude, der til tider kendetegner sangeren. Publikum blev bl.a. spurgt, om de stadig holdt med AGF, hvorefter Brian Steen Nielsen blev inviteret op på scenen (han var desværre ikke til stede – det kunne have været interessant), før Simpson dedikerede 10 minutter til holdets Leon Andreasen.

Mærkeligt nok var det de sange, der fungerede dårligst i studieversionerne, der fungerede bedst live, mens de sange, der fungerede bedst på Simpsons plader, ikke klarede sig helt så godt. 10 minutter, Er du kommet for at få noget? og Det sommer nu fik dybe housegrooves, der klædte dem meget mere end den noget tynde dub, der karakteriserede studieversionerne. Det lige meget og Narkokys overraskede også i mere konkrete og ligefremme versioner, der var klart stærkere end originalversionerne.
Til gengæld lykkedes det ikke Simpson og co. at give de fremragende Put Mig og Knæk den samme overjordiske skønhed, der præger studieversionerne, men det piller dog ikke ved det faktum, at det var meget rørende, når Simpson ændrede teksten i sidstnævnte til: “Er I okay indeni?“, hvilket udgjorde en smuk udgangsreplik til en glimrende koncert.
(MM)

Figurines
Der var ikke gået mere end halvanden måned, siden Figurines sidst tog Århus med storm, men det tog hverken band eller publikum sig af.

Foto: Miriam Dalsgaard

Så endnu en gang demonstrerede eks-vendelboerne, at de har undergået noget af en udvikling siden debutpladen Shake a Mountain. I koncertsituationen er det tydeligste tegn, at forsanger Christian Hjelm virker meget mere tændt og opsat på at levere varen hele vejen igennem. Og denne lørdag aften i Ridehuset var ingen undtagelse: Han var konstant fokuseret på publikum, og trods en vis (nattelivs-?)hæshed i det høje register holdt han smukt sammen på sangene.

Det fungerede glimrende, at Figurines – måske på grund af den begrænsede spilletid – koncentrerede sig om de hurtigste og mest energiske numre. Nok en gang sprang den elastisk smældende Bright samt den målrettede Ambush i ørerne. Sammen viste de to numre – ja, i og for sig hele koncerten – at Figurines er blevet langt bedre musikere siden debutskiven. Nok befinder deres rødder sig stadig i omegnen af Built to Spill og Modest Mouse (og nu også folk som Neil Young og Springsteen), men der er ikke meget lofi-skramlen tilbage.
Ja, faktisk var prikken over i’et denne aften, at kvartetten sluttede deres set af med en veloplagt, indfølt udgave af Rivalry, som var et eksempel på, at d’herrer også er begyndt at lave nogle fremragende vokalharmonier. Dem fulgte Christian Hjelm til dørs med en kæk omgang can-can og cementerede sin nye status som showmand.
(MA)

moi Caprice
Det startede så godt, men endte så skidt for moi Caprice.

Kvintetten lagde klogelig ud med et par af de popsange, de mestrer som få, især den absolut uimodståelige Artboy Meets Artgirl, der ganske simpelt var fremragende. Her fungerer Michael Møllers ikke specielt store, men spinkle røst og lettere krukkede sceneoptræden godt. Det gør den desværre ikke altid.

Især ikke når bandet vælger at koncentrere sig lidt for meget om deres ikke specielt velfungerende ballader. Møllers begrænsede stemmepragt udstilles her alt for tydeligt, og når bandet ikke er i stand til at afslutte de episke, alt for langstrakte ballader ordentligt, ender det i gigantiske antiklimaks, som ingen kan være tilfredse med.
moi Caprice valgte heldigvis mod slutningen af koncerten at vende tilbage til popsangene som den fine To the Lighthouse. Det hjalp lidt, men retter ikke op på, at balladerne virkelig ikke er deres territorium, og til en koncert ved en festival er det nok klogest at satse på mere umiddelbart iørefaldende materiale.
(MM)

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Mikael Simpson: De ti skud
Mikael Simpson & Sølvstorm, 02.07.05, Roskilde Festival
Figurines: Skeleton
moi Caprice: You Can’t Say No Forever

Deltag i debat