Plader

Circa Survive: Juturna

Højdemåleren afslører højt hævede ambitioner. Circa Survive præsenterer på deres debutplade en atmosfærisk omgang emorock, der søger mod sugende luftlag. Der er højt til skyerne, men bandet viser lovende takter.

I den romerske mytologi var Juturna gudinde for springvand, brønde og kilder, og hendes vande indeholdt angiveligt helende kræfter. Som i Juturnas vande er der ligeledes mængder af frisk vitalitet over den unge amerikanske kvintet Circa Survive og deres debutplade, der er navngivet efter den romerske gudinde.

Juturna er overraskende blid set i lyset af, at den udkommer på selskabet Equal Vision, som primært gør sig i hårdtslående hardcore og punk. Samtidig er det dog en behagelig overraskelse, eftersom vi har at gøre med et label, der med få undtagelser har trådt gevaldigt vande med udvaskede second comings de seneste par år.
Circa Survive er et kærkomment pust i denne sammenhæng – de træder frem med en plade, som godt nok ikke er gennemført stærk, men bestemt viser lovende takter.

Juturna fremkalder nedkølede billeder og stemninger med deres atmosfæriske emorock, som sender sin lytter på en tur ned i iskolde vande. Man mærker de frysende temperaturer trænge ind i kroppen, når man sendes af sted.
Overordnet set deler sangene en rugende stemning, der bevæger sig fra det rolige til det mere energiske og ængstelige. I flere sange kan man høre en tilbagelænet Engine Down-lignende stil lagt for dagen.

Singleudspillet “Act Appalled” hører passende nok til blandt de stærkeste sange og står samtidig som en overbevisende indikator for Circa Survives potentiale. Nummeret spreder glinsende guitarsuk, gnistrende forvrængninger og dynamiske rytmer. Og som sikker styrmand oven på det hele svæver Anthony Greens fabelagtige vokalmelodier. Han besidder en skyskrabende højt pitchet vokal, der uanstrengt kilder sin lytter i øret.

Juturna byder på flere ubesværede, bevægelige sange, som manøvrer rundt og rundt og fra tid til anden efterlader sin lytter med et lindrende og svimlende sanseindtryk.
Men flere sange snurrer også lettere retningsløst rundt. Atmosfæren, der omgiver Juturna, bliver ofte til en omtåget og svært håndgribelig masse, så man risikerer at forsvinde i lydcyklonerne – og som baggrund kan pladen let komme til at lyde som én lang hvirvelstorm. Der skal med flere sange tålmodighed og adskillige gennemlytninger til, før man kan skelne mellem dem. Hvorvidt det er et kvalitetsstempel, kan være vanskeligt at vurdere.

Selv om Circa Survive ikke præsenterer en ubetinget stærk plade, har bandet mange grundlæggende elementer på plads. Dynamikken instrumenterne imellem er bemærkelsesværdigt stærk, og de musikalske udfoldelser giver god plads til leg og udfordrende udtryk. Og med Anthony Greens vokale evner har Circa Survive en frontmand, som efterlader et stærkt emotionelt indtryk.

Det skorter hverken på entusiasme eller energi. Circa Survive har arbejdet sig frem mod et udtryk, der måske ikke er fuldendt, men som afsætter store forhåbninger for fremtidige udspil. På Juturna savner man en større melodisk afveksling og overbevisning. Bandet er slet ikke langt derfra, og man skal jo også begynde et sted.

★★★★☆☆

Deltag i debat