Nyheder

Eksklusiv EP fra James Yorkston til september


Den skotske singer/songwriter James Yorkston har givet sin backinggruppe, the Athletes, en kort ferie, mens han har indspillet solo-EP´en Hooboo. Udgivelsen indeholder fem nye numre, samt en genindspilning af Heron fra sidste års kritikerroste album Just Beyond the River.

Hooboo kommer til september og bliver udgivet på det lille spanske selskab Houston Party Records, og i forbindelse med udgivelsen er der planer om et par livekoncerter i Spanien. Udover det, kommer James Yorkston and the Athletes dog ikke meget ud og spille det næste stykke tid, da der i øjeblikket arbejdes hårdt på gruppens tredje fuldlængde.

Deltag i debat