Interview

Kathryn Williams – et selvportræt

Den særdeles produktive engelske sangerinde Kathryn Williams udgav i foråret sin femte plade på seks år. Det medførte ikke mange løftede øjenbryn herhjemme, på trods af at hendes singer/songwriter-univers burde appellere til mange. Undertoner har bedt Williams præsentere sig selv ved at vælge højdepunkter fra sine plader.Til trods for fem plader på seks år er Kathryn Williams et forholdsvis ubeskrevet blad herhjemme. Eksempelvis har hendes anden plade Little Black Numbers, der i 2000 blev nomineret til en Mercury Award i England, ikke solgt mere end 465 eksemplarer i det danske.

Williams’ spartanske arrangementer og sødmefulde vokal burde ellers tiltale langt flere end de få, der har fået ørerne op for hende. Men i og med at den seneste plade Over Fly Over end ikke er kommet i dansk distribution, ligesom de foregående plader højst har udløst en fodnote i de danske medier, er Williams oppe mod svære odds.

Det ville være så let at lave et traditionelt portræt, så i stedet blev der sendt en mail over Nordsøen til Kathryn Williams selv for at høre, om hun havde lyst til at udvælge højdepunkterne fra hendes forskellige plader – og det havde hun.
Der blev forudsigeligt nok argumenteret for, at det ville være som at skulle vælge mellem sine børn, men her følger ikke desto mindre – Kathryn Williams om Kathryn Williams:



Dog Leap Stairs
Det er lang tid siden jeg sidst har lyttet til den, men vi spiller fra tid til anden Fade, Leazes Park og Madmen and Maniacs live.
Jeg er stolt af denne plade, fordi jeg lavede den selv for kun 80 pund, og en sang som Something Like That blev indspillet på min Tascam-four track med vinduet åbent. Samplingerne er noget musik fra nogens hus på den anden side vejen, som jeg trækker ind og ud af optagelsen.
Hvis jeg skulle vælge ét nummer, ville det sandsynligvis blive Madmen and Maniacs, fordi det minder mig om første gang, jeg var i Paris, hvor jeg sad på sengen i mit hotelværelse og tænkte, at bare dét at sidde på sengen var noget af det mest fantastiske, netop fordi det var i Paris. Det handler om, hvordan jeg har det med forhold. Hvordan jeg vil være sammen med én for altid, men ikke ønsker at kvæle vedkommende.



Little Black Numbers
Denne plade er den mest kendte herovre (i England, red.).
Mit favoritsang på denne plade er Flicker. Jeg arbejdede på en café, og der var en stor kø, og så dukkede sangen op i mit hoved, som hvis nogen havde tændt for en radio. Jeg løb ud på toilettet og skrev teksten ned og sang den så, indtil min vagt sluttede, så jeg kunne gå hjem og indspille den.
Min sange kommer ikke altid så nemt til mig. Som regel arbejder jeg med sangene og ændrer på dem, indtil det føles rigtigt, men jeg kan godt lide, når de kommer til mig på denne måde.
Jeg kan også godt lide Fell Down Fast, fordi den blev skrevet til en af mine venner, der døde.



Old Low Light
… Åh Gud, det her er svært, men jeg vil tage et dybt åndedræt og sige Mirrorball eller Tradition – det er et svært valg. Mirrorball handler om en motorvej, der fører mig hjem igen, og om livet og de planer, man har for det. Og om den person, man tror, man ender som – og om hvem man egentlig ender som. Og om kærlighed, der måske ikke så synlig, men alligevel støtter dig. Og om krager og måger. Egentlig handler den om alt det, der er godt her i livet.



Relations
Det er nemmere med denne plade, for det er ikke mine egne sange. Jeg havde lyst til at lave en plade med covernumre, fordi når folk laver en plade med covernumre, er det normalt for at tjene penge på sange, der er kendte i forvejen. Jeg gjorde det, for at folk kunne komme til at høre nogle fantastiske sange, der måske er knap så kendte.
Jeg elsker Beautiful Cosmos, fordi den er skrevet af Ivor Cutler, som i mine øjne er et geni.
Men jeg synes også, Hallelujah og These Days er noget særligt, fordi de er liveoptagelser fra Regents Park Open Air Show. Det var årets varmeste dag, og tusmørket var begyndt at falde på. Træerne begyndte at bevæge på sig og lød som percussion, fuglene fløj hen over scenen, og hele aftenen føltes som en drøm.



Over Fly Over
Min nye! Jeg er især glad for de sange, der har en lidt hårdere lyd som f.eks. Three og Just like a Birthday. Jeg havde fornemmelsen af, at jeg musikalsk prøvede noget nyt med disse sange.
Breath er rar at synge med min cellist, så det er livefavoritten, og Old Low Light #2 er også en favorit, fordi den handler om kærlighed, og det er ikke så tit, jeg skriver om kærlighed…

Deltag i debat