Plader

Paštrámi: På overfladespænding

Keyboardbaseret popmusik, der præsenteres som et koncept, hvor kvartetten er lønslaver hos den tjekkiske kemikoncert PaÅ¡trámi. De fire danske “assistenter” spiller naive og skæve sange, der trods de gode intentioner blander syre og base lidt for meget.

Danske PaÅ¡trámi flyder rundt i et univers, der blander poppens letbenede og til tider iørefaldende kompositioner med et sprog fyldt med synonymer, skæve remser og små bevidst naive forestillinger. Derudover fungerer På overfladespænding som en præsentation af et band, der ud over det tjekkiske koncept, hvor man hylder lønarbejderen og den socialistiske tankegang, også gerne vil fremstå seriøst og modent – gerne vil virke til at være et pænt stykke fra den lyrik og musiske tilgang, som fx de nu genforenede Ibens gør brug af.

Melodierne bæres oppe af keyboards, der med lag på lag-princippet, gør sig til førerhund i PaÅ¡trámis sange, som varierer fra det let rockede som duetten En sælsom kvinde til det singer/songwriter-agtige på den elektro-akustiske Mesterværk, der ved nærlytning lyder, som om bandet har gemt/lånt et Chemical Brothers-beat bag guitaren.
Trods den flerfarvede palet males der mest med synth-penslen.

Forsanger Jonas Als synger med let falset, og der er ikke langt op til Lars H.U.G.’s let bævrende og vekslende toneleje. I et nummer som Kaptajnen er den faretruende tæt på – bevidst eller ej. Vokalens virkemiddel kombinerer på sin vis de lyriske udredninger godt, men tilfører ikke genren noget enestående eller charmerende nyt.

Sangene er dybe og velmenende, men de kryber ikke for alvor ind under huden. Dertil er lyrikken en anelse for filosofisk og måske en tand for seriøs. De naive og lette popkompositioner kan sagtens bære alvorens mørke sky og livets kompleksiteter, men der er for meget filosofi og for lidt bid og præcision i det skrevne. Som f.eks. i Hele min klasse: “Hele min klasse her fra 20.b sejler i egen sø / Drømmer om den dag, hvor vi strander på en luksuriøs keramisk kogeø / I Indien har man flere liv, og i Afrika bor kun tal / Hvad nytter så lidt hjælp alligevel / Du og jeg er bange for at kede os ihjel, men vi må ikke gå den samme vej som højrefløjen vil.
Underfundigheden og tvetydigheden står for skarpt, og den punchline, der skal få det til at gå op i en højere helhed, mangler desværre.

Melodierne er friske og velbearbejdede med et tempo, der ikke kører af sporet, men heller ikke går i tomgang. Solstrejf og Mit 1000-metermærke holder EP’ens niveau oppe og fylder godt i lydbilledet med deres afdæmpede og velkomponerede opskrift, der raffineret blander trommer, bas og synth til en organisk og kuldebeskyttende lyd, hvor forsanger Jonas Als’ vokal på charmerende vis former og modellerer det danske sprog.

PaÅ¡trámi, der selv står for både koncept, produktion og distribution, gør et hæderligt forsøg på at tilføre den danske popscene et anderledes og nytænkende musikalsk tilbud, der nok ikke vælter top-20 hylden i Bilka, men på den anden side nok heller aldrig har sigtet mod den målgruppe. Til gengæld skal kvartetten have mere gas i ballonen for at holde den svævende på den danske pophimmel. Det er ikke nok kun at komme i luften.

Konceptet er anderledes og veltænkt, men kan samtidig også flytte det musikalske fokus fra tekst og musik til promoveringens klamme, men nødvendige menageri. Det retro-socialistiske bliver nok ikke ved med at være lige så cool, som det er i disse tider.
Koncept eller ej, så er det musikken, der skal sørge for, at PaÅ¡trámi kommer ud af øvelokalet, og bandet giver absolut flere gode bud på alternativer til mainstream poppen.
Denne EP er en udmærket sten til det fundament, der skal bygge en karriere op for PaÅ¡trámi, og hvis bandet får styr på versefødderne, er der potentiale.

★★★☆☆☆

Deltag i debat