Plader

Tegan and Sara: So Jealous

Skrevet af Nikolaj Rasmussen

Det fjerde Tegan and Sara-album er fyldt med personlige sange om kærligheden og problemerne, der følger med den. Desværre er der ikke saft og kraft nok i numrene, til at de sætter sig fast, og når man om et par år ser tilbage på 2005, vil So Jealous ikke blive husket.

So Jealous er fjerde album fra det canadiske tvillingepar Tegan og Sara. Ifølge pressemeddelelsen opfordrede deres pladeselskab dem til denne gang at lave et album, som ikke udelukkende handlede om kærlighed. Det ser dog ikke ud til at have påvirket tvillingeparret, da stort set alle sangene handler om deres indre følelsesliv og problemer med netop kærligheden.

Åbningsnummeret “You Wouldn’t Like Me” er et af de bedste numre på So Jealous. Det startes af stramt akustisk guitarriff, der sammen med vokalen driver nummeret fremad i et hurtigt tempo. Der viser sig flere flotte vokalharmonier, og halvvejs kommer bas, elektrisk guitar og aggressive trommer til, hvilket passer godt til den aggressive og selvbebrejdende tone: »There’s a war inside of me / do I cause new heartbreak to write a new broken song / do I push it down or let it run me to the ground / I feel like I wouldn’t like me if I met me.«


Derefter går det desværre – bortset fra to undtagelser – ned af bakke på resten af albummet. Numrene er mere eller mindre opbygget omkring samme skabelon, hvilket hurtigt gør pladen ensformig, og flere numre har svært ved at skille sig ud. Centralt i numrene på So Jealous står en eller to akustiske guitarer, som oftest spiller hurtige og kantede riffs samt vokalen, der ofte er krydret med flotte vokalharmonier. Rytmegruppen, som består af elektrisk guitar, bas og trommer, falder henholdsvis ind og ud af de forskellige numre.

Desværre lykkes det ikke helt at få rytmegruppen inkorporeret i sangene, hvilket måske afspejler måden, sangene er blevet skrevet og indspillet på. Det skete på baggrund af demoer, der udelukkende bestod af akustisk guitar og vokal, hvorefter rytmegruppen er kommet til siden hen. Flere steder bliver der altså skabt en slags tomrum mellem på den ene side vokalerne og de akustiske guitarer og på den anden side resten af musikken. En yderligere grund til at numrene har svært ved at skille sig ud og trænge igennem hos lytteren, er selve produktionen, der virker både farveløs og livløs.

Vokalarbejdet er egentlig ret godt og et positivt element ved albummet. Tegan og Sara gør flittigt brug af spændende og godt opbyggede vokalharmonier. Tvillingeparrets stemmer (som det er umuligt at høre forskel på) har dog en rå og nasal lyd, der flere gange virker anstrengt i den forstand, at det lyder, som om de forcerer deres stemmer for meget.

Alle sangene handler altså om kærlighed og ikke mindst problemerne, der opstår i kølvandet herpå. Mange vil sikkert mene, at teksterne er navlepillende og banale, hvilket de til en vis grad også er. Alligevel falder lyrikken ikke helt på gulvet. Ikke mindst fordi at teksterne virker ærlige og oprigtigt personlige, og så er der tilsat en passende mængde ironi og blåøjet naivitet. Et eksempel er lyrikken i titelsangen: »I get so jealous that I can’t even work / there I am in the morning / I don’t like what I see / I don’t know how it’s become such a problem.« Selv om lyrikken holder vand, er det dog ikke himmelstormende poesi, man finder på albummet.

Når man om et par år ser tilbage på den musik, der prægede år 2005, vil et album som So Jealous være et af dem, som er glemt. Der er simpelthen ikke nok bid og identitet i numrene, til at de hænger ordentligt ved, og selv om tvillingeparret flere steder gør det fint, bliver det altså heller ikke til mere end en karakter under middel.

★★☆☆☆☆

Leave a Reply