Nyheder

Nyt band på Efterklangs pladeselskab


Efterklang er ikke alene på pladeselskabet Rumraket længere.

Det danske band Efterklangs pladeselskab Rumraket har signet New Yorker-bandet Grizzly Bear og udgiver til november debutpladen Horn of Plenty. Rumraket har ellers hidtil kun fungeret som en slags platform for limited versioner af Efterklangs egne plader, men nu udvider pladeselskabet altså sin virksomhed.

Grizzly Bear, der spiller en blanding af eklektisk folk og dream-pop, er det første band i rækken, som Rumraket udgiver i Skandinavien via Dotshop. Udover Horn of Plenty, kommer der også en bonus-cd, hvor en række kunstnere mixer numrene fra pladen. Blandt de kunstnere er Dntel, Safety Scissors, Castanets og Efterklang selv såmænd.

Leave a Reply