Nyheder

Deerhoof forærer coveralbum væk

Sidste år flottede de amerikanske eksperimental-rockere Deerhoof sig og lagde live-opsamlingen Bibidi Babidi Boo ud til gratis download.
Det kunststykke gentager den dame og d’herrer nu på deres hjemmeside.

Denne gang er det en udgivelse ved navn The Covers, som ganske rigtigt er en coverplade. Det er imidlertid ikke Deerhoof, der spiller covers, men derimod fans af gruppen, der har lavet nye (og mildest talt varierede) udgaver af numre fra Deerhoofs bagkatalog. Den mest prominente fan må være Nels Cline, der p.t. er med i Wilco.

The Covers fungerer i øvrigt som en optakt til Deerhoofs nye album The Runners Four, som udkommer d. 11. oktober.

Leave a Reply