Plader

Houston Calls: A Collection of Short Stories

Houston, we have a problem! A Collection of Short Stories er poppunk, som vi har hørt det alt for mange gange før – udført langt bedre af de mange navne, som Houston Calls efterligner. Der tærskes stadig langhalm på en udtømt genre.

Man må ikke dømme en bog på dens omslag, siges det. Så er det heldigt, at vi her ikke har at gøre med en bog. Det er nemlig meget nemt at fordømme A Collection of Short Stories på forhånd ved blot at kaste et blik på coveret. Ja, den er god nok: Vi er på tur i poppunkens forudsigelige univers.
Der er intet nyt sket, siden genren for alvor slog igennem i midt-90’erne. Vi har stadig at gøre med hårde bananer med bløde sjæle. De spiller stadig oppumpede rocksange med forvrængede guitarer, som ikke får lov at støje alt for meget i den glanspolerede produktion. Og så synger de gerne stadig om eks-kæresten, som efterlod et stort hul i hjertet, eller om den nuværende kæreste, som de elsker åh-så meget.
Fordomme er her nok af, men de eksisterer altså, fordi bands som Houston Calls bekræfter dem.

Houston Calls ramler lige ind i den anonyme mængde af boybands med tatoveringer, som i stedet for at have indøvede dansetrin giver sig i kast med rockinstrumenter. Houston Calls er blevet samlet op af et label, som er kendt og berygtet for have dedikeret sig ubetinget til poppunk-genren og for at spytte det ene intetsigende band ud efter det andet, nemlig Drive Thru (eller mere præcist deres datterlabel Rushmore).

Opskriften er den samme som altid: Den følsomme gut i front synger med forcerede følte toner om kærlighed. Fra tid til anden får han selskab af bandet, som supplerer med hjerteskærende vokalharmonier, mens trommerne banker hastigt i takt med den tiltænkte følsomme lytters hjerterytme.

A Collection of Short Stories, lyder den lokkende pladetitel, hvis tekstlige indhold lægger sig på lige linje med lægeromaner i ungdommelig øjenhøjde. Man må tage hatten af for det ambitiøse litterære forsøg, men ved nærmere bekendtskab skifte mellem klask på låret og ryst på hovedet.

Melodien er i høj kurs hos Houston Calls, men det lidt farlige element i guitarforvrængningen fremstår meget harmløst. Producer Ed Rose har skabt en generisk poppunk-lyd, hvor alle skarpe kanter er poleret bort, så man i sidste ende har en plade, der er umulig at slå sig på. Fornuftigt, lyder moralen i en henlagt lægeroman. Møghamrende kedeligt, lyder det herfra.

A Collection of Short Stories byder på intet, man ikke har hørt før – eller hørt bedre før, tilmed. Poppunken er en af de mest udvandede genrer i dag, og intet tyder på, at den bliver lagt til hvile foreløbigt. Ak og ve.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat