Nyheder

Nye dvd’er fra Caribou og Four Tet

I november kommer der en dvd fra henholdsvis Caribou og Four Tet.

Og begge sølvskiver indeholder ikke bare noget til øjet, men også ny musik fra de to folk-psykedeliske elektronikere.

D. 1. november kommer dvd’en Marino: The Videos fra Caribou. Den indeholder musikvideoer fra Caribous seneste to album og små film, som Caribou har brugt som levende baggrund til sine koncerter. Desuden medfølger en cd med fire numre fra indspilningerne til The Milk of Human Kindness, der ikke kom med på albummet.

Senere samme måned udgiver Domino Four Tet-dvd’en Everything Ecstatic, som indeholder 10 film og animationer fra en lang række unge filmtalenter. Også her medfølger en bonus-cd med over 35 minutters ny musik fra Four Tets egen hånd.

Deltag i debat