Nyheder

Soundtrack med The Polyphonic Spree og Elliott Smith

På dette års børne- og ungdomsfilmsfestival Buster kunne man se debutfilmen Thumbsucker fra instruktøren Mike Mills, der måske mest er kendt for sine musikvideoer for franske Air.

Lige så interessant for musiknørder er soundtracket til filmen. Oprindeligt arbejdede Mike Mills sammen med Elliott Smith om lydsiden til filmen, da Smith pludselig døde. Derfor blev lydsiden først komplet, da Mike Mills var til en Polyphonic Spree-koncert og efterfølgende bad frontfigur Tim DeLaughter om at færdiggøre filmens soundtrack.

Thumbsucker OST indeholder både nye numre med Tim DeLaughter, alene og sammen med The Polyphonic Spree, og nye numre fra Elliott Smith – blandt andet en coverversion af Cat Stevens-nummeret Trouble, som efter sigende skulle være en af de sidste optagelser, Elliott Smith nåede at færdiggøre inden sin død. Ifølge Mike Mills begyndte Elliott Smith også at arbejde på en ny version af John Lennons Isolation, men den nåede han ikke at færdiggøre.

Thumbsucker har endnu ikke fået en dansk premieredato.

Besøg filmens officielle site

Deltag i debat