Nyheder

4AD fejrer 25-års jubilæum

Cocteau Twins, Pixies og Lush er bare et lille udpluk af de banebrydende kunstnere, der hørte til hos London-pladeselskabet 4AD, da selskabet voksede sig stort i løbet af 80’erne.
Selskabet blev grundlagt i 1980, og derfor kan bagmanden Ivo Watts-Russell nu fejre en af de helt store fødselsdage.

4AD markerer fødselsdagen med en række udgivelser og koncerter. Dels udkommer der en opsamling med en lang række kunstnere, der har været eller er tilknyttet selskabet (desværre er der endnu ikke offentliggjort nogen trackliste) – dels kommer der et luksus-boxsæt med intet mindre end fire cd’er, som rummer samtlige af Cocteau Twins’ singler. Boxsættet kommer til at bære navnet Lullabies to Violaine – Singles and Extended Plays 1982-1996 og kan købes fra d. 21. november.

Endvidere holder 4AD 10 koncertaftener i den sidste halvdel af november. I London, altså.

Deltag i debat