Nyheder

American Analog Set lukker og slukker IKKE

“Når bandet har færdiggjort sin nuværende USA-turné, drejer forsangeren Andrew Kenny og resten af gruppen nøglen om og afslutter samarbejdet.”

Sådan skrev vi for en håndfuld timer siden om drone-popbandet American Analog Set – og nu trækker vi det så tilbage igen (og dermed er Undertoner nu med på den næsten endeløse liste over folk og medier, der i dette efterår har valgt at sige, at det, de har sagt, alligevel ikke er blevet sagt).

Det, American Analog Set har tænkt sig at gøre, er at holde lidt fri fra bandarbejdet og i stedet koncentrere sig om andre projekter – såvel musikalske som litterære. Bl.a. er Andrew Kenny allerede i gang med skrive sange til en ny plade – altså når han ikke har travlt med at afkræfte rygter.
Undskyld, hr. Kenny.

Deltag i debat