Plader

Animal Collective & Vashti Bunyan: Prospect Hummer

Prospect Hummer er ikke bare en værdig opfølger til sidste års Sung Tongs, men derimod endnu et bevis på deres tilsyneladende udtømmelige kreativitet. Og ep’en lover godt for den snarlige udgivelse af Animal Collectives tredje fuldlængdeplade på godt to år.

Stay…” trygler Vashti Bunyans svævende stemme allerede fra begyndelsen. Der er dog ingen fare for, at man ikke bliver siddende, stående, liggende eller hvordan man nu ønsker at indtage Prospect Hummer. Den er nemlig – på trods af kun at være en ep med fire sange på til sammen lidt under seksten minutter – en af årets hidtil bedste udgivelser, hvis ikke den bedste.

Det er i hvert fald svært ikke at blive betaget. Betaget af Vashti Bunyan, som medvirker på en plade for første gang i over 30 år – og stadig synger lige så fantastisk, som hun gjorde på sin debutplade, Just Another Diamond Day, fra 1970.
På fuldstændig modsat vis er dette en imponerende udgivelse fra de mystiske Animal Collective, der – sideprojekter fraregnet – på lidt mere end to år har lavet tre fuldlængdeplader. Det synes utroligt, at de kan blive ved i det tempo, for med hver udgivelse er det som at høre et helt nyt band. Prospect Hummer er ingen undtagelse. Men først og fremmest er det svært ikke at blive betaget, fordi der her er tale om fire enestående sange.

Animal Collective er umulige at forudsige. Fra vildskaben på Here Comes the Indian til Sung Tongs’ barnlige, næsten deciderede popmelodier var springet allerede stort, og på denne udgivelser bevæger de sig endnu længere væk fra det tilsyneladende improviserede til fordel for langt mere strukturerede sange.
Ved første lyt virker det også, som om det er en langt mere alvorlig udgivelse, men når man nærlytter de udvaskede og tågede vokalharmonier, hører man, at Animal Collective ikke helt har mistet deres humor: »Your cat is a friendly bother / Who’d offer his heart with allegiance / And if he could talk we’d be best friends / The only friend he has is his food.«

Men det bliver alligevel klart helt fra starten, når man hører Bunyans stemme kun akkompagneret af blide harpestrøg i det indledende nummer, at det er en mere voksen udgave af det amerikanske band, vi hér har med at gøre. Det betyder dog langtfra, at de er blevet kedelige, for deres søgen efter skønhed i de fire sange lykkes over al forventning, og det glimrer med flotte øjeblikke.

Åbneren “It’s You” er den mest sparsomme skæring og består kun af harpe og harpeagtige lyde (der også kan være en guitar, der har været gennem Animal Collectives fantasifabrik), et svagt klemtende piano og Bunyans stemme, der får selskab af et lille kor, som giver kuldegysninger, når det lavmælt gentager Bunyans uforløste »What’s going on?«, kun for at blive druknet i harpelyde. Sangen bølger frem og tilbage, men bliver pludselig afbrudt af det næsten funky titelnummer om den søde kat. Det kunne være pinligt, men det fungerer. Hvordan det er lykkedes, undrer jeg mig til stadighed over, men dyrekollektivet kan altså ting, som ingen andre kan.

“Baleen Sample” er den eneste instrumentale sang, og selv om den isoleret set ikke er meget under niveauet på resten af pladen, er den måske også det eneste svage punkt. Hvor dens storebror “Visiting Friends” på Sung Tongs med sin opbygning (nærmest én lang rundgang af en simpel guitarfigur) var en form for lydmeditation, der gav lytteren mulighed for at få vejret mellem de mere vilde numre, er “Baleen Sample” nærmest en bremseklods for Prospect Hummers rytme. 16 minutter er i forvejen alt for kort tid at udfolde sig på, og så er det ærgerligt at sidde med fornemmelsen af, at en af sangene er unødvendig.

Det er dog tilgiveligt, for den korte, men charmerende “I Remember Learning How to Dive”, der igen har Bunyans vokal i centrum, runder pladen af med noget, der nærmest kan kategoriseres som syng-med-pop – dog uden overhovedet at lyde som noget, man har hørt før. Det er i al fald svært at sammenligne Animal Collective med særligt mange bands, for de har på ny skabt deres helt eget univers. Man kan ikke meget andet end overgive sig og glæde sig til næste udgivelse fra Panda Bear, Avey Tare, Deakin og Geologist.

★★★★★☆

Deltag i debat