Plader

The Boats: We Made It for You

Skrevet af Mikkel Arre

Med et vakkelvornt ustemt klaver og afdæmpede elektroniske tilføjelser har The Boats skabt en rørende smuk 2005-pendant til Erik Saties piano-kompositioner. Duoens andet album er en af årets smukkeste plader.

“Af kærlighed skabte vi dette for jer på et reddet forældreløst klaver. Dets rustne, ustemte strenge blev slået an af støvede hamre på et ustabilt knirkende gulv. Dets sjæls vibrationer indfanget en sidste gang.”
Den poetiske tekst på coveret fortæller kort sagt alt, hvad der er værd at vide om det andet album fra duoen The Boats. For musikken lyder præcis sådan.

Hvert nummer har navn efter folk, duoen holder af (såvel forældre som label-kollegaer og tidligere bandkammerater fra f.eks. Hood), og denne sympatiske fremgangsmåde fremmaner en naiv og dog symbolsk forestilling om, hvordan indspilningerne er foregået: I et loftsrum fyldt med minder – og hvor tiden kun bevæger sig fremad, når folk, der opholder sig i rummet, selv vil det – har duoen hængt 14 lettere støvede fotografier af deres venner og familie op.
Så har de sat sig med klaver, guitar og laptop og ladet deres hengivenhed over for de i alt 25 mennesker materialisere sig som musik.

Og jeg mener “ladet materialisere sig”, for der er intet på We Made It for You, der sandsynliggør, at det har krævet nogen som helst anstrengelser at lave albummet. Pladen er rørende uden på nogen måde at gøre en indsats for at blive det; der er ingen billige tricks eller forcerede forsøg på at appellere til lytterens følsomhed.

Musikken vokser langsomt frem gennem knitren og skratten med lyse klavertoner, der falder som glitrende dugdråber fra græsstrå, og har konstant noget skrøbeligt over sig, ikke mindst takket være det ustemte klaver, men også på grund af numrenes korte varighed. Næsten alle holder sig under fire minutter, hvilket sammen med det nedbarberede lydbillede med klaver, sparsom guitar og subtile programmeringer, der skubber blidt til klavertonerne uden selv at komme i fokus, gør, at We Made It for You føles flygtig.

Men det betyder ikke, at pladen er abrupt. Tværtimod får klaverets klange som regel lov til at stå helt uantastede og klinge langsomt ud, mens beatet underneden kun lige er til stede og ikke mere end dét. En gang imellem sniger der sig disharmonisk klirrende lyde ind, og hist og her gør beatet kortvarigt modstand, men afløses hurtigt af klaverets rolige, tænksomme åndedræt.

Pladen er fri for opbygninger mod klimakser eller antiklimakser. We Made It for You er nemlig snarere en tilstand (men ikke en decideret stilstand), der som en bedekrans er sat sammen af 14 små perler. Hver af dem har en særskilt betydning og stemning tilknyttet, men det er helheden, det overordnede budskab, der er afgørende: en lavmælt kærlighedserklæring til alle de mennesker, der gør det værd at ønske, at tiden en gang imellem ville lade være med at gå så stærkt.

★★★★★☆

Deltag i debat