Plader

Company: Parallel Lines

Skrevet af Mathias Askholm

Company kan betyde firma og handelsselskab, men det findes også i betydningen af fællesskab – at holde nogen ved selskab. Det Company, denne anmeldelse beskæftiger sig med, kan meget vel gå hen og blive dit bedste selskab resten af dette efterår.

På trods af den lange indianske sommer er farverne udenfor nu begyndt at blive gyldne. Træerne mister deres blade, der samler sig i store dynger. Fuglene begynder at vende næbbene mod syd, og langsomt bliver verden koldere og mørkere.

I en kold og mørk verden findes der dog modsvar. Der findes varm kakao, uldsokker og nu også et band kaldet Company. Med deres særlige folk-rock, der er næsten lige så psykedelisk eller Joy Division-punket som folk-agtig, har de skruet 13 sange sammen, der nok skal kunne give dig varmen i årets kølige måneder.

Tematisk cirkler albummet om tungsindet. Den forgangne ungdom, fremmedgjorthed og endelig den evigt truende dødelighed. I “Dragon Is the Mother Tongue” bliver denne nye erkendelse først til en slags tryghed: »I can see it all so clear / Heaven is right here in my mind / When I get home I take off my armor and lay down to sleep with lions.« Senere bliver den til en hyldest til livet: »All is one and one is all / And we are not so very small / Life is grand, so have a ball.« Det er denne fest, forenden af livet, der er kernen i udspillet.

Og det er en fornøjelse at lægge øre til dette udspil. Den bedrøvede stemning blandes op med en næsten naiv underliggende optimisme. På trods af at alt bevæger sig mod enden, kan man alligevel godt fejre dagen, synes mottoet at være.

I øjnene springer foruden “Dragon Is the Mother Tongue”, især den hviskende og bønfaldende “Deliver Me” med dens undertrykte melodiøsitet og endelig den følelsesmæssige storm indkapslet i “The Wooden Hall”. Som lytter drages man gennem mystiske landskaber og ender i mærkelige, men smukke hjørner.

Parallel Lines er Companys fjerde fuldlængde-udspil, men aldrig før er de udkommet på et rigtigt pladeselskab. Med en uklar blanding af folk, punk og psykedelia er Brooklyn-bandet just heller ikke oplagt kandidat til en stor pladekontrakt. Nu fire år efter deres dannelse er det endelig lykkedes for dem. Den heldige finder er det nystartede Brah Records.

Brah Records er startet af ingen mindre end et de sidste par års mest kronisk kreative band, Oneida. Umiddelbart ligger Companys udtryk dog ikke i tråd med Oneidas. Udtrykket på dette udspil er underspillet og afdæmpet, men de eftertænksomme og intelligente sange er en oplagt fællesnævner ligesom den gennemgående kvalitet.

Det er sjældent, at et så erfarent band som Company får pladedebut, og det er samtidig sjældent, at man hører så helstøbt og gennemført dejligt udspil. Dette album vil ganske givet spille sig ind og blive til lydsporet for dette efterår. Det er velbalanceret mellem det folkede, det rockede og det rebelske. Det er forfriskende og nyskabende, samtidig med at det er sælsomt og bedrøvet. Dette er bare fantastisk godt.

★★★★★½

Lyt til “Red Army Blues”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/jag/redarmyblues.mp3]

Lyt til “In the Jaws of the Lion”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/jag/jawsoflion.mp3]

Deltag i debat