Plader

Larsen and Furious Jane: Tourist With a Typewriter

Skrevet af Lars Simonsen

Det syv mand store orkester har krydret deres lydunivers af veldrejede og afdæmpede americana-inspirerede numre med mere kant og tempo end på deres ellers solide debut. Det er således de mange små skæve eksperimenter og fængende pop/rocknumre, der smukt fuldender bandets udtryk.

Det i mere end én forstand store projekt Larsen and Furious Jane har på deres andet album brugt de mange involverede instrumenter og kreative sind til at strø mere energi og nerve ud over en del af numrene. Mens den anmelderroste debutplade fra 2004, I’m Glad He’s Dead, var rig på nedtonede og melankolske indslag, er der denne gang blevet plads til flere rockede numre – og det klæder gruppen rigtig godt.
Arkitekterne bag de 10 nye numre tæller ud over de syv faste medlemmer også Johannes Gammelby (I Am Bones), Lasse Lakken fra Tiger Tunes og medlemmer af Under Byen, hvilket næsten ikke kan undgå at udmønte sig i et alsidigt udtryk.

Selv om der stilmæssigt stadig trækkes en del på den mere alternative ende af country-genren, rummer lyduniverset også mange andre referencer. De mange små eksperimenter og stilændringer undervejs gør nemlig, at det ikke er til at bure bandet inde i én genrebås. Og i stedet for at bruge for megen energi på at forsøge at genrebestemme musikken bør man som lytter læne sig tilbage og nyde de mange både opløftende, melankolske, bittersøde, sære og stemningsmættede skæringer.

Lydbilledet varieres fantastisk godt undervejs ved, at der ofte veksles mellem midtempo- og mere nedtonede ballader. Derudover udfolder frontmand Torsten Larsen flere sider af sin sangstemme, hvilket løfter udtrykket mærkbart. Spændvidden er f.eks. til at få øre på i forbindelse med den både skæve og til tider nærmest salmeagtige ballade “It’s Your Universe”, og når Larsen overrasker med en aggressiv vokal i “Sick on the Dock of the Bay”: »It’s grotesque / Everything’s already lost.«

Den bittersøde tilgang til den altoverskyggende tematiske ramme, kærlighed, har på dette andet udspil ind imellem fået et herligt twist af humor og højere tempo. F.eks. er “Good Ol’ Pain” en ultrakort og muntert lydende popsang, alt imens det fyger med nedslående linjer som »Falling from the rooftops again / Ex-girlfriend just gave him a ring.«
Heller ikke i “Art Director” bliver melankolien og modløsheden omklamrende til trods for linjer som »For every sweet begining / there’s a bitter end« og »And every ship we’re on / Will sink under the weight / Of our heavy hearts.«

I det hele taget har Larsen and Furious Jane stor succes med opfindsomt at eksperimentere og trække på utallige genrer, uden at musikken ender med at fremstå rodet og stilforvirret. Tværtimod er mange af numrene forbandet fængende som f.eks. “Unsuccessful Is the New Successful” og “Put the Dead on Parade”. Begge skæringer vidner om et yderst veloplagt pop/rockband med masser af idéer og gåpåmod. Tekstmæssigt er det igen den svære kærlighed, der holder for: »You and I / We’re so over / The fat lady sang our song / You got the words all wrong,« som det lyder i “Put the Dead on Parade”.

Larsen and Furious Jane har kort sagt skabt et både spændende, varieret og tidløst album, der syder af opfindsomhed og bobler af bittersød kærlighed.

★★★★★☆

Deltag i debat