Nyheder

The Clientele giver gratis download til vinyl-fans

Anmelderroserne til indiepop-yndlingene The Clientele og deres tredje plade Strange Geometry har været yderst velduftende.
Og skulle der være en vinyl-kender eller 100 blandt Undertoners læserskare, der har lyst til at tjekke den underlige geometri ud, iler vi straks med en forbrugeroplysning.

Amerikanske Merge Records har nemlig kigget sig lidt omkring og opdaget, at ungdommen nutildags ynder at høre musik i digital form. Og da denne præference også gør sig gældende for vinyl-fans, har Merge valgt at give et særligt tilbud til de folk, der køber LP-udgaven af Strange Geometry.
Ved at købe vinylen hos Merge får man nemlig mulighed for gratis at downloade hele albummet.

For de læsere, der bare gerne lige vil høre, hvad The Clientele egentlig er for noget, gentager vi gerne, at førstesinglen “Since K Got Over Me” kan høres kvit og frit hos bandet selv.

Leave a Reply